Såkaldte familieklasser, hvor børnene modtager almindelig undervisning, mens forældrene lærer at opdrage deres børn, får flere og flere elever, skriver Kristeligt Dagblad.
Cirka 1.000 forældre på landsplan tager flere gange om ugen deres barn i hånden for sammen at modtage støtte og coaching i klasserne, og efterspørgslen på skolerne vokser markant, melder en række skoler.
"Det er næsten alle typer af forældre, der kommer her, og de har typisk det tilfælles, at deres børn ikke udnytter deres potentialer hensigtmæssigt og har overtaget styringen både i klasseværelset og i hjemmet," siger lederen af Familiecenter Løvdal i Helsingør, Tryggvi Kaldan, i Kristeligt Dagblad.
Problemet for mange af forældrene er, at de forveksler kærlighed til børnene med mangel på grænser i opdragelsen, fortæller han:
"Rigtig mange familier har ikke gjort sig klart, at der skal mere end kærlighed til, når børnene skal opdrages. I dag er alting til forhandling, og forældrene mangler simpelthen evnen til at holde fast, når grænserne bliver testet. Vi tilbyder coaching og professionelle rammer, så forældrene kan komme til at opdrage og bringe barnet i den retning med skolearbejdet, som de gerne vil. Men reelt lærer forældrene mest af alt af hinanden."
Konceptet med familieklasser begyndte i 2003, og klasserne findes som særlige klasser på den enkelte folkeskole, men også som selvstændige familieskoler. Antallet af kommuner, der tilbyder familieundervisningen, spreder sig lige nu til hele landet.
Ifølge kandidat-stipendiat Hanne Knudsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet, skyldes familieklassernes fremvækst dog ikke kun, at forældrene i stigende omfang ikke har styr på opdragelsen, men i lige så høj grad at forældrene i modsætning til tidligere oplever det som deres pligt at tage hånd om børnenes social afretning.
"Når man i 1970'erne talte om disciplinkrise i skolen, var det ulighedens skyld. Arbejderklassens børn reagerede helt forståeligt mod et urimeligt system, når de lavede uro, mente mange. Op gennem 1980'erne blev manglen på kvalitet i det offentlige ofte gjort til syndebuk. Men i dag bliver ansvaret og dermed løsningen på de urolige børn entydigt placeret i familien, og derfor ligger der et krav i tidsånden om, at de kommer mere på banen," siger hun til Kristeligt Dagblad.
[email protected]
Cirka 1.000 forældre på landsplan tager flere gange om ugen deres barn i hånden for sammen at modtage støtte og coaching i klasserne, og efterspørgslen på skolerne vokser markant, melder en række skoler.
"Det er næsten alle typer af forældre, der kommer her, og de har typisk det tilfælles, at deres børn ikke udnytter deres potentialer hensigtmæssigt og har overtaget styringen både i klasseværelset og i hjemmet," siger lederen af Familiecenter Løvdal i Helsingør, Tryggvi Kaldan, i Kristeligt Dagblad.
Problemet for mange af forældrene er, at de forveksler kærlighed til børnene med mangel på grænser i opdragelsen, fortæller han:
"Rigtig mange familier har ikke gjort sig klart, at der skal mere end kærlighed til, når børnene skal opdrages. I dag er alting til forhandling, og forældrene mangler simpelthen evnen til at holde fast, når grænserne bliver testet. Vi tilbyder coaching og professionelle rammer, så forældrene kan komme til at opdrage og bringe barnet i den retning med skolearbejdet, som de gerne vil. Men reelt lærer forældrene mest af alt af hinanden."
Konceptet med familieklasser begyndte i 2003, og klasserne findes som særlige klasser på den enkelte folkeskole, men også som selvstændige familieskoler. Antallet af kommuner, der tilbyder familieundervisningen, spreder sig lige nu til hele landet.
Ifølge kandidat-stipendiat Hanne Knudsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet, skyldes familieklassernes fremvækst dog ikke kun, at forældrene i stigende omfang ikke har styr på opdragelsen, men i lige så høj grad at forældrene i modsætning til tidligere oplever det som deres pligt at tage hånd om børnenes social afretning.
"Når man i 1970'erne talte om disciplinkrise i skolen, var det ulighedens skyld. Arbejderklassens børn reagerede helt forståeligt mod et urimeligt system, når de lavede uro, mente mange. Op gennem 1980'erne blev manglen på kvalitet i det offentlige ofte gjort til syndebuk. Men i dag bliver ansvaret og dermed løsningen på de urolige børn entydigt placeret i familien, og derfor ligger der et krav i tidsånden om, at de kommer mere på banen," siger hun til Kristeligt Dagblad.
[email protected]
