Af Martin Ã…gerup
Martin Ågerup er direktør i den borgerlig-liberale tænketank CEPOSBøder har til formål at afskrække folk fra ulovlig adfærd. Skat fungerer, som om det var en bøde, der afskrækker folk fra at udvise flid. Dette er selvsagt ikke formålet med indkræve skat, men det bliver ikke desto mindre konsekvensen.
Det gælder især den høje danske marginalskat på 63 pct. Jo dygtigere og jo flittigere man er, jo mere bliver man straffet. Derfor er der ikke ret mange flittige danskere. Kun 25 procent af danskerne arbejder således mere end 40 timer om ugen mod to tredjedele i OECD-landene som helhed. Den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark ligger nær bunden i OECD. Hvis vi arbejdede ligeså meget som OECD-gennemsnittet, ville det svare til, at udbuddet af arbejdskraft voksede med, hvad der svarer til 200.000 fuldtidsbeskæftigede.
En lang række videnskabelige undersøgelser dokumenterer, at lavere skat medfører mere flid og dermed et mere velstående samfund. Det er dette fænomen, som ofte omtales som de "dynamiske effekter" af skattelettelser. Når velstanden stiger, kommer noget af statens tabte provenu ved skattelettelser ind igen. Skattelettelser kan således være helt eller delvist selvfinansierende. Rockwoolfondens forskningsenhed har i efteråret 2006 offentliggjort ny forskning, der finder, at en lettelse af topskatten med 2-5 procentpoint formentlig er helt selvfinansierende. Benytter man almindeligt anerkendte antagelser, vil en afskaffelse af top- og mellemskatten (en sænkelse af den øverste marginalskat fra 63 til 43 pct.), være ca. halvvejs selvfinansierende. Dermed ville provenutabet ved en sådan skattelettelse kun udgøre ca. 12-13 mia. eller omkring 1,5 procent af de samlede offentlige indtægter.
Det glemmes imidlertid ofte, at der er andre dynamiske effekter, som kommer oveni denne "udbudseffekt", som økonomer kalder det, fordi udbuddet af arbejdskraft stiger. For det første medfører lavere skat en større tilskyndelse til at uddanne og på anden måde dygtiggøre sig. Det skyldes, at en del af belønningen for at uddanne sig er højere løn. En stor del af denne belønning beskattes bort. Lavere skat vil derfor øge tilskyndelsen til at uddanne sig. Uddannelse gør lønmodtagerne mere produktive, hvilket giver en højere løn og gør samfundet mere velstående. Også viljen til at påtage sig ansvar på jobbet, for eksempel ledelsesansvar, vil vokse, for igen gælder det, at mere ansvar medfører højere løn. Der kan også være tale om en større vilje til at skifte job og til at flytte efter et højere lønnet job i andre dele af landet.
Hvis skatten var lavere, ville muligheden for at opspare kapital til at starte egen virksomhed være bedre, og der ville være en større tilskyndelse til at blive iværksætter, fordi gevinsten ved succes ikke brandbeskattes. En analyse udført for CEPOS af professor Nicolai J. Foss og lektor Christian Bjørnskov fra hhv. CBS og Handelshøjskolen i Århus har vist, at høje marginalskatter har en klar negativ virkning på graden af iværksætteri i en række OECD-lande.
Endelig forventes lavere skat at medføre, at færre højtlønnede danskere bliver skatteflygtninge, samt at danske virksomheder får lettere ved at tiltrække højtlønnede udlændinge.
Mens udbudseffekten udelukkende handler om mængden af arbejdskraft, bidrager de her beskrevne effekter alle til at øge kvaliteten af arbejdskraften. Med lavere skat vil der altså ikke blot blive arbejdet flere timer. Produktiviteten per time vil stige, hvilket vil gøre borgerne i samfundet rigere.
Ud fra en politisk betragtning er det relevant, at en marginalskattelettelse formentlig har en langt højere selvfinansieringsgrad, end man normalt antager. Det skal dog bemærkes, at nogle af effekterne indtræder i løbet af mange år, for eksempel i takt med at generationerne øger deres uddannelsesniveau.
Der er hidtil ikke lavet danske beregninger af skattelettelsers effekt på kvaliteten af arbejdskraften. Flere udenlandske undersøgelser finder, at den kvalitative effekt på arbejdsudbuddet er større end den kvantitative effekt. For eksempel har svensk forskning udført af økonomen Martin Junge i 2005 vist en meget stor effekt af den svenske skattereform i 1990erne, når det kvalitative arbejdsudbud indregnes.
Det er en oplagt opgave for de økonomiske vismænd at foretage lignende beregninger for Danmark.
