Når det danske sygehusvæsen ikke kan behandle kræft til tiden, må stadig flere patienter til udlandet for at få behandling. Det viser en opgørelse som Sundhedsstyrelsen har foretaget, skriver Berlingske Tidende. I de første ni uger af statistikken blev 20 danskere henvist til udlandet, mens tallet i de sidste ni uger var mere end fordoblet til 45. Ifølge ventetidsgarantien skal en patient tilbydes en strålebehandling i udlandet, hvis ventetiden overstiger fire uger.
"Antallet er klart stigende. Flere patienter får tilbuddet i god tid, og flere er interesserede. Det ville være bedre, hvis vi selv kunne behandle alle, men en forsigtig prognose siger, at det kan vi tidligst i 2008 eller 2009," siger Jesper Fisker, direktør for Sundhedsstyrelsen, til Berlingske Tidende.
Han og landets kræftlæger bekræfter, at antallet af udenlandspatienter vil stige over de næste måneder.
Danskere vil til udlandet
For direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, er det helt forventeligt, at patienter vil undgå de lange ventelister på de offentlige sygehuse.
"Så længe Danmark ikke kan levere varen til alle, må de, der har mest behov, til først. Alle undersøgelser viser, at ventetid koster liv, så det er med til at motivere folk til at tage ud."
En Gallup-måling foretaget for Berlingske Tidende viser, at 83 pct. af danskerne ville tage til udlandet og få en hurtigere behandling i tilfælde af kræftsygdom.
mkr