Det kan godt være, at risikoen for trafikulykker er mindre i rundkørsler end i lyskryds. Men de fører også til mere CO2-udledning, hvilket betyder mindre is til isbjørnene. Hos Venstre advarer man nu mod at bygge for mange rundkørsler. Det beretter Ritzau.
"Anlæggelse af rundkørsler er ofte en rigtig god og effektiv løsning på bekæmpelse af 'sorte pletter' med mange trafikulykker. Men rundkørsler er et tveægget sværd, der som regel betyder mindre fremkommelighed og langt større brændstofforbrug på grund af nedbremsning og efterfølgende acceleration," siger Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, ifølge Ritzau og fortsætter:
"Denne problemstilling er vi nødt til at forholde os til med tanke på målsætningen om reduktion af CO2-udledningen fra trafikken."
Venstre ønsker derfor, at en rundkørsel skal ledsages af en beregning for, hvilke konsekvenser det har for brændstofforbruget og dermed CO2-udledning.
[email protected]