Af Thomas Breitenbach Jensen
"Vi har fået et befriende bud på en reel omlægning af det danske skattesystem fra Ny Alliance. En omlægning som reelt sænker skatten på arbejdsindkomst. Set i forhold til den globale kamp om de kloge hoveder er der efter min opfattelse derfor ingen tvivl om, at Ny Alliance har udskrevet noget af den rette medicin," det siger erhvervspolitisk chef i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Frank Laybourn, til 180Grader.dkFrank Laybourn kritiserede i sidste uge regerings udspil til en skatteomlægning for ikke at sænke marginalskatten på arbejde. Når det kommer til Ny Alliances udspil, er han anderledes positiv i sin bedømmelse.
"Ny Alliance åbner imidlertid for en helt ny form for skattediskussion i Danmark med dagens udspil til reform. Det må jo betragtes som en falliterklæring, at det politiske debatklima er blevet så betændt, at al diskussion om reduktion af mellem- og topskat, som vel at mærke kun udgør 3 pct. af statens samlede skatteindtægter, bliver kortsluttet af begge sider af Folketinget. Derfor er der god grund til at se med positive øjne på det ambitiøse udspil fra Ny Alliance,"siger han.
Overførsler
Selvom begrejstringen er til at få øje på, vokser træerne ikke ind i himlen hos foreningen, der savner et mere markant udspil hvad angår overførselsindkomsterne.
Selvom Frank Laybourn finder det glædeligt, at udspillet griber fat i en yderligere justering af efterlønsordningen, savner han et mere omfattende indgreb i overførselsindkomsterne.
"Jeg havde dog gerne set, at Ny Alliance også havde grebet fat i en inflationsregulering af overførselsindkomsterne, nu hvor man alligevel åbner for justeringer af velfærdsforliget," slutter Frank Laybourn.
[email protected]