Af Ole Birk Olesen
Nye tal viser, at det i markant højere grad er mænd, der arbejder, efter de er fyldt 67 år, end det er kvinder. Er det så rimeligt, at de skal betale det samme til pensionssystemet, når de p.g.a. flid i en sen alder hiver meget mindre ud af det? Ja, det er det, lyder svaret fra lederen for Center for Ligestilling på Roskilde Universitetscenter, Karen Sjørup.Selvom kun 40 procent af de over 67-årige er mænd, så udgør mænd alligevel 70 procent af alle over 67, som arbejder. Ville det set fra et ligestillingsperspektiv være rimeligt, hvis mænd ikke betalte så meget i skat, når de nu ikke hæver så meget i pension?
"Der er jo meget stor forskel på, hvor meget folk hæver i pension, så hvis vi skal begynde at lave skatten om på den baggrund, så bliver det svært. Men det er da rigtigt, at kvinder gennemsnitligt går på pension et år eller to tidligere end mænd," siger Karen Sjørup til 180Grader.dk.
Udgør det offentlige pensionssystem så ikke en udbytning af mændene, når de arbejder længere og betaler mere til det, men får mindre ud af det? Er det ikke en systematisk udbytning af manden som køn?
"Hehe ... Jeg synes jo, det er et solidarisk system ..."
Solidarisk med hvem?
"Folkepensionen sikrer jo et minimumsbeløb til alle, som har nået pensionsalderen, og så er det klart, at det er de bredeste skuldre, der betaler mest til det."
Eller bare de flittigste skuldre?
"Det kan man sige, som man vil, men det er jo klart, at dem, der kan betale, betaler mere, end dem der ikke kan betale. Det er jo sådan set grundpillen i vort velfærdssamfund."
Mænd: + 0,8 mio. ... Kvinder: - 2,4 mio.
Man kan også betragte det som et eksempel på den systematiske udbytning af mændene som køn. Velfærdskommissionen har beregnet, at den gennemsnitlige mand over et livsforløb betaler 800.000 kroner til det offentlige system, mens den gennemsnitlige kvinde hæver 2,4 millioner kroner over et livsforløb.
"Der er andre, Jørgen Goul Andersen og Anette Borchhorst, som har regnet på de tal, og baggrunden er i høj grad, at det jo er kvinderne, som føder børnene. Så hvis man giver kvinderne ansvaret for, at det tilfældigvis er dem, der føder børnene, så kan det komme til at se sådan ud."
Det er en del af forklaringen, men baggrunden er vel i lige så høj grad, at mænd arbejder i flere timer og altså også længere op i årene?
"I gennemsnit arbejder mænd fem timer mere på arbejdsmarkedet om ugen, og kvinder arbejder i gennemsnit fem timer mere i hjemmene end mændene, så der er egentlig meget stor lighed mellem, hvor meget kvinder og mænd arbejder."
Men Karen Sjørup, hvis nu disse tal havde været omvendt, hvis det var kvinderne, der bidrog så meget mere end mændene, og hvis mændene til gengæld fik så meget mere ud af det end kvinderne, ville man så ikke sige, at det var en frygtelig udbytning af kvinderne?
"Nu er det svært at overføre det, men jeg tror, at mændene har haft meget stor gavn af, at kvinderne igennem nogen generationer har lagt en meget stor del af deres arbejdskraft i hjemmene, og det vil vi se i mindre grad i fremtiden - det er jo under kraftig ændring."
Drenge går efter den høje løn
Eller også er det ikke. En anden historie i dag fortæller, at drenge i gymnasiet er meget mere fokuserede på at vælge en uddannelse, der giver høj løn, end pigerne er.
"Ja, det er rigtigt, at vi ser, at drenge i nogen højere grad vælger fag, hvor indtjeningen er høj."
Er kvinder så ikke selv ude om det, når de får en lavere løn og dermed bidrager mindre til statskassen?
"Nu kan man jo sige, at på vore handelshøjskoler i vore dage er der altså et flertal af kvinder også, og der kan man jo forvente, at de kommer til at tjene ret godt. At mændene så i højere grad vælger cand. merc. for at tjene mange penge, end kvinderne gør, det er så en anden sag."
Det er vel en god forudsætning for at tjene mange penge, at man stiler efter det?
"Jojo, og jeg synes, det er rigtigt godt, at der er mange kvinder, som ikke er så fokuserede på at tjene mange penge. For det med at tro, at jeg skal være direktør i en stor virksomhed og tjene to millioner om året, det kan vi jo ikke have, at for mange vil, for så bliver de jo alt for skuffede, og vi har ikke råd til som samfund at betale de lønninger."
Jomen, skal vi andre så ikke bare lukke ørerne, når de bagefter klynker over deres lønninger, når baggrunden er, at de aldrig har gået efter den høje løn?
"Nu har vi lige haft den her plejerkonflikt, og den er et meget godt eksempel på, at kvinder faktisk er begyndt at forstå værdien af deres egen arbejdskraft. Men jeg synes selv, det er sympatisk, at kvinderne ikke er så enormt fokuserede på penge, men det kan så falde tilbage på dem på den anden måde, som du påpeger," siger Karen Sjørup.
[email protected]
