Ellemann til JP: Sagsøg mig, hvis I tør

Uffe Ellemann-Jensen viger ikke fra sine beskyldninger mod Jyllands-Posten og er villig til at forsvare sig - om det så bliver i retten

Slettet Bruger,

13/01/2008

Uffe Ellemann-Jensen viger ikke fra sine beskyldninger mod Jyllands-Posten og er villig til at forsvare sig - om det så bliver i retten. Avisen hævder, at den tidligere udenrigsminister spreder usande oplysninger om baggrunden for Muhammed-krisen, men det afviser Ellemann. Jyllands-Avisen kan bare sagsøge ham, siger han ifølge politiken.dk.

I en foredragsrække på P1, hævder Ellemann, at Jyllands-Posten fremprovokerede Muhammed-krisen ved at bestille karikaturer af den såkaldte profet. Jyllands-Posten henviser til det brev, man sendte tegnerne, hvor man udtrykkeligt udbad sig tegninger - ikke karikaturer - af Muhammed. Men Ellemann står fast på sit.

"Jeg fastholder, at når man bestiller tegninger hos karikaturtegnere, så får man - karikaturer. Hvad ellers," skriver han i en pressemeddelelse og påpeger, at andre før ham har hæftet sig ved, at JP henvendte sig til bladtegnere, og ikke "uskyldige illustratorer".

"Stop flæberiet"
Ellemann skruer op for retorikken og udfordrer Jyllands-Posten til at tage sagen op i retten.

"Sidste gang Jyllands-Posten gik i retten i fornærmelse over, at nogen havde beskyldt avisen for en bevidst provokation i karikatur-sagen, tabte avisen med piber og trommer. Det er nu min udfordring til Jyllands-Posten: Stop flæberiet - og læg sag an mod mig! Hvis I tør," skriver han.

Juridisk lærestreg
Og det kan være, han får sit ønske opfyldt. Jyllands-Postens chefredaktør Carsten Juste vil ikke afvise muligheden for et retsligt opgør.

"Uffe Ellemann-Jensen har tydeligvis ikke forstået en pind af det hele. Derfor kunne det være fristende at give ham en juridisk lærestreg," siger Carsten Juste til politiken.dk.

[email protected]

Kilde: