EU-formandskab langer ud efter islam-kritisk film - før offentliggørelsen

Allerede forud for den hollandske politiker Geert Wilders ventede offentliggørelse af sin islamkritiske film, lægger EU's formandskab afstand til f...

Slettet Bruger,

11/03/2008

Allerede forud for den hollandske politiker Geert Wilders ventede offentliggørelse af sin islamkritiske film, lægger EU's formandskab afstand til filmen.

"Jeg forstår ikke, hvorfor nogen forsøger at score politiske point på en sådan provokation," siger Sloveniens udenrigsminister, Dimitrij Rupel, der i øjeblikket har formandskabet for EU, ifølge Berlingske Tidende.

Udtalelsen kommer samtidig med, at Hollands premierminister, Jan Peter Balkende, forsøger at sikre sig opbakning fra EU, hvis Holland efter filmens offentliggørelse bliver ramt af en handelsboykot, angreb på ambasader o.lign., som også Danmark gjorde det i kølvandet på Jyllands-Postens optryk af tegninger af muslimernes profet Muhammed i 2005.

Den hollandske premierminister, Jan Peter Balkenende, har ladet forstå, at han om nødvendigt vil bringe sagen op på EUs kommende topmøde torsdag og fredag. Hans regering vil på topmødet påpege, at den har gjort alt for at afværge krisen for dermed at sikre sig EU's samlede opbakning. Den hollandske udenrigsminister, Maxime Verhagen, og andre medlemmer af regeringen har således skarpt opfordret Geert Wilders til ikke at offentliggøre filmen.

Danmarks udenrigsminister, Per Stig Møller, lagde i går afstand til EU-formandskabets holdning til sagen.

"For det første kan man ikke udtale sig om noget, man ikke har set," sagde Per Stig Møller ifølge Berlingske Tidende.

Han mener ikke, at man kan "forcensurere" i Europa, og han lover dansk støtte til Holland, hvis landet kommer til at opleve de samme problemer som Danmark i 2006:

"Hvis Holland får problemer med ytringsfriheden, så må Europa stå sammen."

[email protected]

Kilde: