Af Thomas Banke
I går, den 11. marts, lancerede vi i Venstres Ungdom vores nyeste kampagne. Temaet er allerede de fleste af 180Graders læsere bekendt, eftersom redaktionen valgte at give nyheden en fremtrædende plads her på avisen. Siden lanceringen har der været en lind strøm af reaktioner. Det har væltet ind med mails og telefonopringninger - nogle har været kritiske, andre rosende, nogle har været seriøse, andre useriøse. Der er jo altid de, som har behov for, som selvbestaltede psykologer, at erklære mig eller andre VU'ere for "klar til indlæggelse på rødt papir".I forhold til den generelle argumentation og empiri der ligger bag vores kampagne, henviser jeg til vores hjemmeside, hvor der i skrivende stund ligger adskillige tilkendegivelser. Men jeg vil benytte lejligheden i denne klumme til at tage til genmæle overfor et par af de klassiske misforståelser om dette liberale synspunkt.
Det ligger mig også stærkt på sinde at slå fast, at jeg faktisk ikke har bidraget med "gode erfaringer" fra min egen fortid. Der har siddet en gruppe dygtige tillidsfolk og arbejdet meget seriøst med dette emne. Denne kampagne har hjemmel i en resolution, vedtaget af et flertal af VU's medlemmer på vores landsstævne i juni 2007. Mit mandat baserer sig på at repræsentere den politik, som vedtages af vores medlemmer efter kyndig forberedelse og debat. Det er en landsformands fornemste opgave - uanset hans/hendes fortid eller personlige kvaler. Hvis jeg anfægtede et flertal af vores medlemmers holdninger, som proceduremæssigt har været til behandling til vores landsstævne, så ville jeg ikke være min formandspost voksen.
Først og fremmest vil jeg en gang for alle slå fast: vi opfordrer ikke nogen til at ryge hash. Tværtimod. Vi fraråder det, fordi vi ikke anser brugen af hash som værende et bidrag til et bedre og mere sundt liv. Det er så vores holdning. Vi mener til gengæld ikke, at denne holdning bør gennemsyre lovgivningen, fordi der simpelthen er brug for flere grænser for politik. Fagkundskaben, bl.a. socialoverlæge Peter Ege, kategoriserer cannabis i samme boks som alkohol og cigaretter. Derfor er det faktisk meget rimeligt at sige, at den enkelte så må gøre op med sig selv hvilken (hvis nogen) rus, pågældende vil udsætte sig selv for.
Det er en principiel ret at træffe ukloge valg. Vi giver som samfund frihed til at drikke og ryge sig ihjel, hvorfor skulle cannabissen så ikke omfattes af samme frihed? Man må selv træffe disse beslutninge og ligeså vigtigt: tage ansvar for dem - på godt og på ondt. Der er altså en principiel tilgang til dette emne, som vi anser for at være i tråd med det liberale værdisæt, vi bygger vores tankegang på.
Dernæst, og det er faktisk endnu mere væsentligt, er man nødt til i dag at foretage en grundig evaluering af vores narkopolitik, som er præget af en forbudstankegang. Politikerne er nødt til at spørge sig selv: virker denne forbudspolitik? Formålet med forbuddet mod cannabis er at få færre til at ryge det og at få færre til at tage narko i al almindelighed. Er der færre i Danmark, der ryger det i dag? Svaret er nej - der er faktisk flere. Er der færre ,der tager kokain, amfetamin, ecstasy osv.? Svaret er nej - der er flere. Dertil kommer, at flere og flere indlægges med psykoser og andre psykologiske lidelser.
En omfattende EU-rapport fra 2003 konkluderer, at godt 45 % (!) af alle danskere under 45 år har prøvet at ryge cannabis. Derudover er der bred enighed om, at den hash, der distribueres gennem det ulovlige marked, er mere uren og fyldt med farlige tilsætningsstoffer - det forårsager flere psykoser. Forbudet har ikke forhindret disse tendenser. Vi har stadig et problem, og det vokser i omfang. Det er derfor, der i dag, mere end nogensinde, er brug for at udfordre forbudet mod det mest udbredte stof - cannabissen.
Der er nogle af mine ungdomspolitiske kollegaer, som har fremført det argument, at en sådan holdning er defensiv og uansvarlig. Nej, det er tværtimod defensivt at undlade at gøre noget drastisk. Og det er uansvarligt at frede et forbud, som ikke virker efter hensigten. Ligeledes er det meget defensivt fortsat at tro på bedring indenfor den nuværende politiske kurs. Og det er meget uansvarligt fortsat at lade det meget omfattende marked for cannabis være økonomisk lukrativt for den økonomiske kriminalitet.
"Vi ved, at de, der ryger hash, også begynder på hårdere stoffer ..." siges det. Goddag mand økseskaft! Hvorfor mon det forholder sig sådan? Det er naturligvis fordi, du kan få tilbudt de hårde stoffer, der hvor du køber hash. Der hvor du køber hash, findes ingen moral og etik. Her kan du handle uden at fremvise et ID-kort. Her kan du handle uden at få en lægelig rådgivning. Det skal vi sætte en effektiv stopper for i det omfang, vi kan, og det forudsætter, at vi tør ophæve forbudet og lade hashsalget foregå under kontrollerede forhold. At vi lader sælger forpligte sig til at holde de yngste væk fra at købe. Det er forbudet i sig selv, som virkeliggør denne "trappeteori". Jeg mener, vi skal starte med at fjerne det trin, de fleste træder op på - "cannabis-trinnet". På den måde kan vi slå trappen i stykker.
Så er der dem, der taler imod legalisering af cannabis, fordi det har en dårlig signalværdi. Ifølge det argument er det et meget uansvarligt Folketing, der sidder i dag (det er der sikkert mange af jer, der mener af helt andre årsager ...). Man har netop - i en bred konstellation af partier - besluttet at lægeordinere heroin. Er det et signal om, at heroin er godt? Nej, det er forbundet med en praktisk anskuelse om i højere grad at kontrollere forbruget. Når regeringen siger nej til at hæve alderen for at købe alkohol fra 16 til 18 år, er det så fordi, man ønsker at sende det signal, at de der er under 18 år skal drikke noget mere? Nej, det er fordi, man har den holdning, at det trods alt er forældrenes ansvar at give deres børn et anstændigt forhold til indtagelse af alkohol. Man skal passe på med at argumentere for gode signalværdier, fordi man så hurtigt bevæger sig over i den boldgade, hvor socialister, moralister og andre bedrevidende mennesker befinder sig.
Jeg mener, at det væsentligste formål med en narkopolitik er, at få færrest muligt til at bruge narko. Især helt unge skal holdes langt væk fra et potentielt misbrug. I dette tilfælde har vi et liberalt bud på en politik, som kan forbedre mange af disse statistikker. Vi fjerner monopolet og initiativretten til et meget udbredt stof (hvis udbredelse i øvrigt er vokset ukontrolleret trods forbudet) fra de mest kriminelle miljøer. Og vi giver dem (og dem er der altså mange af), som kan styre deres hashbrug en mulighed for at blive afkriminaliseret. Vi sikrer, at det bliver mindre tilgængeligt for helt unge at købe hashen og ad samme vej få adgang til det, der er meget værre.
Eksperter er enige om, at der hvor indtagelse af THC (det aktive og påvirkende stof i cannabis) er mest skadeligt er i en meget ung alder. Når kroppens udvikling tager fat, og den intellektuelle dannelse i skolen er i gang, så er det mest skadeligt at ryge hash. Ville det ikke være formålstjenstligt at forhindret flest muligt helt unge i at få adgang til dette marked? Jo, det er jo bl.a. det en succesfuld narkopolitik vil. Det er helt evident, at det ikke fungerer efter hensigten i dag, hvorfor det er en bydende nødvendighed at få en nuanceret debat herom.
Det er det vi med vores kampagne forsøger at skabe.
Thomas Banke er stud. scient. pol. og landsformand for Venstres Ungdom
