Af Lotte Noer
Den 3. december havde jeg fornøjelsen af at deltage i CEPOS' årlige alumni-dag hvor alle nuværende og tidligere studerende ved CEPOS-universitetet mødes for en drøftelse af den aktuelle politiske situation.Årets talere var blandt andre Lars Seier Christensen og Kim Fournais fra Saxo Bank, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og Martin Ågerup, direktør for CEPOS. Dagen var et studie værd for alle med interesse i præsentationsteknik og for mig det endegyldige bevis på, at alle de bange anelser, jeg har haft til regeringens slaphed og alt for sociale profil, er korrekte.
Lad mig springe ud i det med det samme. Man skulle næsten tro, at Claus Hjort Frederiksen var gået galt. At han havde grebet i den venstre jakkelomme i stedet for den højre og fattet den forkerte tale. En tale vi alle har hørt alt for mange gange. Snak om forandringsledelse, om at man må tage små skridt og langsomt vende befolkningen til de nye tider.
For bare få år siden ville man til enhver tid have oplevet, at et ledende Venstremedlem, i en forsamling som den pågældende, ville have grebet i den højre lomme, holdt en liberal tale, og så stukket talepapiret godt, langt ned i lommen igen. Måske bare spin over for baglandet. Men i det mindste et udtryk for, at man havde så megen respekt, at man gad bekymre sig om, hvordan budskabet blev serveret. I det mindste et udtryk for, at man havde liberale visioner og brugte et liberalt orienteret ordvalg.
Kontrasten til både de to administrerende direktører fra Saxo Bank og Martin Ågerup var ganske enkelt slående. Visioner over for den ultimative visionsløshed. Klare sproglige billeder over for en indviklet historie om forandringsledelse. Skattelettelser og respekt for den private ejendomsret over for brugen af "sammenhængskraft" som buzzword.
Situationen affødte naturligvis en række spørgsmål, hvoraf flere virkelig ramte "on spot", som f.eks. da en deltager spurgte til, om ikke regeringen havde et retorisk problem i og med man f.eks. valgte at oprette et "Velfærdsminsterium". Om ikke det var udtryk for et knæfald for socialdemokraternes politik at man i den grad overtager deres retorik? Det kunne ministeren naturligvis ikke medgive. Det er jo bare ord.
Status er, at regeringen - også på de interne linier - har opgivet liberalismen helt. Og mere endnu. Man har opgivet at kalde sig liberale. Nu er selv retorikken tilpasset den socialdemokratiske politik. Den højre lomme er blottet for andet en lommeuld.
Regeringen har erkendt, at man nu blot administrerer det socialistiske projekt, som andre har skabt. Hvilken retning de små skridt går i, ved man vel knap selv. Nogen gange træder man vist blot på sine egne tærer.
Trods den nedslående konklusion var alumni-konferencen dejligt
velgørende. Det var fint at få havkatten op af hyttefadet. Fint at få gjort
klart i en større forsamling af liberale, at hvis vi vil noget, må vi gøre det
selv. For mig - og forhåbentligt for mange andre - var konferencen et positivt
vendepunkt, for når alt kommer til alt, var det kun ministeren, der var mat og
blottet for visioner.
