Danmark er et af få lande i OECD, som sender flere kloge hoveder ud af landet, end vi modtager fra omverden, og den forskerordning, som midlertidigt lokker med lavere skat til højtlønnede forskere, løser slet ikke problemet. Det viser nye tal, som Skat har lavet for Ingeniøren.
Sidste år steg antallet af udenlandske ph.d.-forskere på forskerordningen kun med tre personer. Til sammenligning valgte omkring 130 nye, danske ph.d.-forskere at bosætte sig i udlandet.
Forskerordningen lokker ellers med 25 procent i indkomstskat i tre år til udlændinge, som tjener over 58.000 kroner om måneden. Men det er ikke godt nok, mener dansk erhvervsliv.
"Tallet afspejler, at forskerordningen er en lappeløsning. Forskere er ikke interesserede i at komme til Danmark i tre år. De vil hellere til lande, hvor de kan blive i mere end tre år uden at blive ramt af en høj marginalskat," siger Tine Roed, vicedirektør i Dansk Industri, til Berlingske Tidende.
Synspunktet bakkes op af HR-direktør Palle Kruse fra Danfoss, der har erfaringer med udenlandske forskere på ordningen.
"Ordningen burde indeholde en åbning for, at man kunne søge om en forlængelse på to år. For ofte er vores udenlandske specialister godt i gang med arbejdet, når de tre år er gået og vedkommende kan vælge mellem at rejse hjem eller få en stor lønnedgang. Desuden ville det være en idé at sænke lønkravet til, hvornår en medarbejder kan komme ind under ordningen, til f.eks. 50.000 kroner, for så kunne vi også tiltrække yngre forskere," siger Palle Kruse.
Skatteminister Kristian Jensen (V) er fuld af forståelse for erhvervslivets problemer med at tiltrække den dygtige arbejdskraft til Danmark. Men han er ikke umiddelbart villig til at gøre noget ved problemet.
"Der er to forhold, vi skal tage i betragtning, når vi taler om forskerordningen. Det ene er forholdet til de forskere, der hele tiden har arbejdet og betalt fuld skat her i landet. Det andet er, at vi ikke skal slække så meget på betingelserne, at ordningen kan misbruges i skattespekulationsøjemed, f.eks. ved at en dansk forsker tager et kort ophold i udlandet og derefter vender hjem til en lav skattesats," siger han til Berlingske Tidende.
69.000 danskere med en videregående uddannelse er ifølge OECD rejst til udlandet, hvor de lægger deres arbejdskraft og betaler deres skatter. Kun 32.000 udlændinge med en videregående uddannelse har til gengæld lyst til at arbejde hos os.
Sidste år steg antallet af udenlandske ph.d.-forskere på forskerordningen kun med tre personer. Til sammenligning valgte omkring 130 nye, danske ph.d.-forskere at bosætte sig i udlandet.
Forskerordningen lokker ellers med 25 procent i indkomstskat i tre år til udlændinge, som tjener over 58.000 kroner om måneden. Men det er ikke godt nok, mener dansk erhvervsliv.
"Tallet afspejler, at forskerordningen er en lappeløsning. Forskere er ikke interesserede i at komme til Danmark i tre år. De vil hellere til lande, hvor de kan blive i mere end tre år uden at blive ramt af en høj marginalskat," siger Tine Roed, vicedirektør i Dansk Industri, til Berlingske Tidende.
Synspunktet bakkes op af HR-direktør Palle Kruse fra Danfoss, der har erfaringer med udenlandske forskere på ordningen.
"Ordningen burde indeholde en åbning for, at man kunne søge om en forlængelse på to år. For ofte er vores udenlandske specialister godt i gang med arbejdet, når de tre år er gået og vedkommende kan vælge mellem at rejse hjem eller få en stor lønnedgang. Desuden ville det være en idé at sænke lønkravet til, hvornår en medarbejder kan komme ind under ordningen, til f.eks. 50.000 kroner, for så kunne vi også tiltrække yngre forskere," siger Palle Kruse.
Skatteminister Kristian Jensen (V) er fuld af forståelse for erhvervslivets problemer med at tiltrække den dygtige arbejdskraft til Danmark. Men han er ikke umiddelbart villig til at gøre noget ved problemet.
"Der er to forhold, vi skal tage i betragtning, når vi taler om forskerordningen. Det ene er forholdet til de forskere, der hele tiden har arbejdet og betalt fuld skat her i landet. Det andet er, at vi ikke skal slække så meget på betingelserne, at ordningen kan misbruges i skattespekulationsøjemed, f.eks. ved at en dansk forsker tager et kort ophold i udlandet og derefter vender hjem til en lav skattesats," siger han til Berlingske Tidende.
69.000 danskere med en videregående uddannelse er ifølge OECD rejst til udlandet, hvor de lægger deres arbejdskraft og betaler deres skatter. Kun 32.000 udlændinge med en videregående uddannelse har til gengæld lyst til at arbejde hos os.
