I en tid med rekordlav ledighed, er der ingen grund til at have en fire år lang dagpenge-periode. Det mener et flertal af danskerne, som i en analyse er blevet spurgt om deres holdning, skriver politiken.dk.
Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Catinét for den liberale tænketank Cepos, og den viser, at 51 pct. af danskerne gerne så dagpenge-perioden forkortet til to år. 30 pct. støtter den nuværende ordning, mens 19 pct. er i tvivl.
"Befolkningen synes, det er en velfærdsydelse, der er lidt for grandios i forhold til den beskæftigelsessituation, vi står i. Derfor bør politikerne gennemføre en ændring," siger forskningschef i Cepos, Geert Laier Christensen, til politiken.dk.
Skøn samklang
Men der er ikke nogen politisk ændring i horisonten. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) nægter at ændre reglerne, og på dette område er han i skøn samklang med oppositionen.
"Det ville være en straf for de mennesker, der uforskyldt har mistet deres job. Vi stiller allerede nogle af Europas skrappeste krav til vores ledige. Vi skal ikke bruge ressourcer på at jagte de arbejdsløse, men hellere bruge penge på at få arbejdsgiverne til at ansætte de seniorer, kvinder og indvandrere, der ikke kan få et arbejde," siger beskæftigelsesordfører hos Socialdemokraterne Thomas Adelskov, der dog ikke uddyber, hvordan en nedsættelse af dagpengene kan koste yderligere resourcer.
"Må balancere"
I det spørgsmål, Cepos har formuleret, bliver der gjort opmærksom på, at man skal svare i lyset af, at der er mangel på arbejdskraft. Det ser forskningschef Geert Laier Christensen dog ikke noget odiøst i.
"Hvis man bare spørger folk, om de vil fjerne en velfærdsydelse, så vil de svare nej. Man bliver nødt til at balancere spørgsmålet og gøre opmærksom på omkostningen ved at lade folk gå på dagpenge," siger han til politiken.dk.
[email protected]