Danmark tabte spillet om Femernbroen - skatteborgerne risikerer regning

Slettet Bruger,

30/06/2007

Stoltheden var synlig, da trafikminister Flemming Hansen i går returnerede fra forhandlinger med sin tyske modpart i Berlin. Men stoltheden over forhandlingsresultatet, en fast forbindelse over Femern-Bæltet, var i virkeligheden stolthed over en tabt forhandling. Det vurderer førende trafikforskere i dagens Jyllands-Posten.

"Det virker, som om det blev en principsag for ministeren at få bygget en Femern-bro, og det er altid risikabelt, når politikere bliver projektmagere i stedet for at vurdere på armslængde, om økonomien kan hænge sammen. Historiske erfaringer med store infrastrukturprojekter viser, at det ofte er i den situation, at tingene løber af sporet. Det er heller ikke smart at blive ivrig, når man skal forhandle med tyskerne om, hvordan finansiering og risiko skal fordeles," siger professor Bent Flyvbjerg fra Aalborg Universitet.

Grund til bekymring
Aftalen medførte, at den danske stat har givet garantier for 35 milliarder, hvis projektet, mod trafikministerens forventning, ikke kan hvile i sig selv. Tyskland har i forhandlingerne stået stærkt på, at garantiforpligtelserne alene skulle påhvile den danske stat. Det giver anledning til naturlig bekymring, mener Michael Møller, der er professor i finansiering på Copenhagen Business School.

"Tyskerne må mene, at der er en risiko, når de har vist så megen modvilje mod projektet og ikke vil stå for halvdelen af finansieringen. Og jeg har ikke grund til at tro, at tyskerne er dummere end andre," siger Michael Møller.

Og der er mange steder, projektets økonomi kan vælte. Rentestigninger, fordyret byggeri, lavere trafiktal end forventet eller øget konkurrence fra andre faste forbindelser eller færgelinjer.

»Vi lever i en ond og usikker verden, og vi har ofte set, at projekter, som politikerne var overbeviste om kunne hvile i sig selv, f.eks. den københavnske metro og den fransk-britiske kanaltunnel, senere viste sig at være mere risikable end først antaget. Hvis man vil have en fair bedømmelse af risikoen, er det altid en god ide at spørge den finansielle sektor og få private investorer med i projektet. De bygger kun, hvis de er sikre på, at det er en god forretning,« siger Michael Møller.

Broen forventes at stå færdig i 2018.

mol

Kilde: