Det er ikke kun hos socialdemokraterne på Københavns Rådhus, at man giver efter for grupperinger, der benytter vold for at nå deres mål. Tilsyneladende opgav også Schlüter-regeringen at retsforfølge en libanesisk narkobagmand efter dødstrusler mod den danske ambassadør i Beirut. Det skriver Berlingske Tidende.
I 1983 sormede det cypriotiske politi et skib og beslaglagde mere end ét ton libanesisk hash på vej til Danmark. Blandt de pågrebne var den tidligere libanesiske politiofficer, Ahmed Yousef Wehbe, der var eftersøgt i en lang række europæiske lande for smugling af hash. Heriblandt Danmark.
Han blev krævet udleveret til Danmark, og i 1985 så det ud til, at det skulle lykkes det danske politi at få fingre i bagmanden for, hvad der dengang blev betragtet som den største narkosag herhjemme.
Militsleder
Wehbes svigerfar var leder af en af de kristne falangister i Libanon og rådede over sin egen private milits og svigerfaderens bror varmedlem af Libanons parlament. Det var på det tidspunkt en kendt sag, at borgerkrigen i Libanon finansieredes med narkopenge, og Wehbe var altså ikke bare en del af en indflydelsesrig familie i sit hjemland, han var også en vigtig økonomisk i finansieringen af svigerfarens milits.
Den dansk regering modtog i februar 1985 en officiel begæring fra Libanon om at trække sit krav om udlevering tilbage. I første omgang afslog Justitsministeriet, men i marts måned samme år, modtog den danske ambassadør i Beirut et besøg af Wehbes svigerfar, der gentog kravet om udlevering af Wehbe. Besøget blev fulgt op af et anonymt telefonopkald der ambassadøren på livet.
Betingelsesløs tilbagetrækning
Efter et møde mellem daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og justitsminister Erik Ninn-Hansen, blev kravet om udlevering af Ahmed Yousef Wehbe trukket tilbage, tilsyneladende betingelsesløst.
Senere på året bekræftede Erik Ninn-Hansen på TV, at terrortruslen havde været den afgørende anledning til tilbagetrækningen af udleveringskravet.
Hos narkotikaafdelingen i Københavns Politi opfattede man, at regeringen slet og ret bøjede sig for terrortrusler.
"Jeg var vred over beslutningen, men ingen gad høre på os. Man spillede sit eget spil," siger den daværende politiadvokat Volmer Nissen til Berlingske Tidende.
Uffe Ellemann-Jensen har i dag ingen "detaljeret erindring om sagen og er derfor ikke i stand til at kommentere den," meddeler han i en mail til Berlingske Tidende.
[email protected]
I 1983 sormede det cypriotiske politi et skib og beslaglagde mere end ét ton libanesisk hash på vej til Danmark. Blandt de pågrebne var den tidligere libanesiske politiofficer, Ahmed Yousef Wehbe, der var eftersøgt i en lang række europæiske lande for smugling af hash. Heriblandt Danmark.
Han blev krævet udleveret til Danmark, og i 1985 så det ud til, at det skulle lykkes det danske politi at få fingre i bagmanden for, hvad der dengang blev betragtet som den største narkosag herhjemme.
Militsleder
Wehbes svigerfar var leder af en af de kristne falangister i Libanon og rådede over sin egen private milits og svigerfaderens bror varmedlem af Libanons parlament. Det var på det tidspunkt en kendt sag, at borgerkrigen i Libanon finansieredes med narkopenge, og Wehbe var altså ikke bare en del af en indflydelsesrig familie i sit hjemland, han var også en vigtig økonomisk i finansieringen af svigerfarens milits.
Den dansk regering modtog i februar 1985 en officiel begæring fra Libanon om at trække sit krav om udlevering tilbage. I første omgang afslog Justitsministeriet, men i marts måned samme år, modtog den danske ambassadør i Beirut et besøg af Wehbes svigerfar, der gentog kravet om udlevering af Wehbe. Besøget blev fulgt op af et anonymt telefonopkald der ambassadøren på livet.
Betingelsesløs tilbagetrækning
Efter et møde mellem daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og justitsminister Erik Ninn-Hansen, blev kravet om udlevering af Ahmed Yousef Wehbe trukket tilbage, tilsyneladende betingelsesløst.
Senere på året bekræftede Erik Ninn-Hansen på TV, at terrortruslen havde været den afgørende anledning til tilbagetrækningen af udleveringskravet.
Hos narkotikaafdelingen i Københavns Politi opfattede man, at regeringen slet og ret bøjede sig for terrortrusler.
"Jeg var vred over beslutningen, men ingen gad høre på os. Man spillede sit eget spil," siger den daværende politiadvokat Volmer Nissen til Berlingske Tidende.
Uffe Ellemann-Jensen har i dag ingen "detaljeret erindring om sagen og er derfor ikke i stand til at kommentere den," meddeler han i en mail til Berlingske Tidende.
[email protected]
