I går kom det frem, at over halvdelen af de oprindelige 107 konstabler fra Livgarden, der havde tilmeldt sig udsending til Afghanistan fra januar, var sprunget fra. Det undrer og chokerer Søren Espersen fra Dansk Folkeparti, der kalder det "rystende, at der er så stor uvilje".
"Det svarer til, at brandmænd ikke vil slukke ildebrande. Hvis de vælger at blive professionelle soldater, så nytter det ikke noget, at de siger nej, hvis opgaverne begynder at blive farlige. Så må de finde sig et andet arbejde. Landmænd, frisører, eller hvad de ellers har lyst til. Men som soldater skal de gøre, som de får besked på at gøre," siger Espersen til Berlingske Tidende.
Men ifølge Formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), Flemming Vinther, er Espersens kritik helt uberettiget. Langt de fleste af de frafaldne træffer nemlig deres beslutning under uddannelsen til professionelle soldater. Først gennemgår de en otte måneder lang værnepligt. Derefter skal de igennem lige så langt forløb, hvor de uddannes til international tjeneste. Og det er i den sidste periode, de melder fra.
"Hvis en ung mand går i lære som brandmand og efterfølgende finder ud af, at det ikke er noget for ham at slukke ildebrande, skal han så ikke have lov stoppe som brandmand," spørger Flemming Vinther.
Og når de gør det, så siger de samtidig farvel til karrieren i forsvaret.
"Det er klart, at er man professionel soldat, så kan man ikke sige nej til opgaver og samtidig forvente, at man fortsat kan være ansat i forsvaret," siger Flemming Vinther til Berlingske Tidende.
[email protected]
"Det svarer til, at brandmænd ikke vil slukke ildebrande. Hvis de vælger at blive professionelle soldater, så nytter det ikke noget, at de siger nej, hvis opgaverne begynder at blive farlige. Så må de finde sig et andet arbejde. Landmænd, frisører, eller hvad de ellers har lyst til. Men som soldater skal de gøre, som de får besked på at gøre," siger Espersen til Berlingske Tidende.
Men ifølge Formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), Flemming Vinther, er Espersens kritik helt uberettiget. Langt de fleste af de frafaldne træffer nemlig deres beslutning under uddannelsen til professionelle soldater. Først gennemgår de en otte måneder lang værnepligt. Derefter skal de igennem lige så langt forløb, hvor de uddannes til international tjeneste. Og det er i den sidste periode, de melder fra.
"Hvis en ung mand går i lære som brandmand og efterfølgende finder ud af, at det ikke er noget for ham at slukke ildebrande, skal han så ikke have lov stoppe som brandmand," spørger Flemming Vinther.
Og når de gør det, så siger de samtidig farvel til karrieren i forsvaret.
"Det er klart, at er man professionel soldat, så kan man ikke sige nej til opgaver og samtidig forvente, at man fortsat kan være ansat i forsvaret," siger Flemming Vinther til Berlingske Tidende.
[email protected]
