Chavez truer spanske banker med nationalisering

Slettet Bruger,

15/11/2007

Det kan blive dyrt for spanske erhvervsinteresser, at Kong Juan Carlos mistede tålmodigheden med Venezuelas ultragale præsident Hugo Chavez på et møde i Chile forleden. Det skriver Berlingske Tidende. Den korte og præcise kommetar "hold kæft" ramte Chavez, da han beskyldte Spaniens tidligere ministerpræsident Jose Maria Aznar for fascisme. Mens kongen har fået plusser i karakterbøgerne på Venzuelas universiteter og de studerende, der kæmper mod Hugo Chavez' forfatningskrumpspring, så er præsidenten selv fortsat rødglødende. Og han vil have kongen til at gå offentlig bodsgang.

"Nogen må minde den spanske konge om, at vi ikke længere er hans undersåtter som for 500 år siden, hvor ordren udgik fra Madrid: »Få dem til at holde kæft«. Hvorefter man skar halsen over på indianerne. Han kunne i det mindste sige undskyld," sagde Chavez på et pressemøde i går.

Spanien har erhvervsinteresser for 1,6 milliarder euro, svarende til 12 mia. kr, i den tidligere latinamerikanske koloni. Blandt andet gennem de to store banker Santander og BBVA. Og de kan blive alvorligt ramt, truer Chavez.

"Vi har ikke brug for Santander og BBVA. Ingen siger , at vi ikke kan gennationalisere de virksomheder, vi har privatiseret," lyder det fra Chavez, hvis nationaliserings-generalieblad gør, at Spanien bestemt bør tage truslen alvorligt.

Anledningen til at slå igen på den tidligere kolonimagt menes at komme kærkomment for Venezuelas præsident. I 2010-11 fejrer nationen sin 200-års uafhængighed af Spanien, og Venezuela er blot en af mange sydamerikanske nationer, der i øjeblikket præges af stærke anti-spanske følger.

[email protected]

Kilde: