DF-leder Pia Kjærsgaard slår nu fast, at partiet ikke ønsker igen at opstille Mogens Camre til Folketinget og Europa-Parlamentet.
Det skriver Berlingske Tidende.
"Han bliver ikke stillet op til Folketinget igen. Efter den her omgang er det slut," siger Pia Kjærsgaard til Berlingske Tidende.
Dagen efter folketingsvalget overraskede Mogens Camre (DF) vælgerne ved at meddele, at han ikke ville ind i Folketinget alligevel, men ville gøre sit arbejde i Europa-Parlamentet færdigt. Beslutningen var allerede truffet, da valgkampen startede, men det var for "bøvlet" at forklare vælgerne, sagde Mogens Camre i går.
For gammel til politik
Med hensyn til næste Europa-Parlamentsvalg i 2009 siger Pia Kjærsgaard blot:
"Jeg kan ikke forestille mig, at Camre i sin alder har lyst til at tage en periode mere. Han vil være 73 ved valget og skal så i gang med en femårig periode, og det tror jeg slet ikke han vil."
Det gør ikke så meget, lyder det fra Camre, da han hører om Pia Kjærsgaards beslutning.
"Det havde jeg heller ikke tænkt mig. I dag er der alt andet lige fire år til det næste folketingsvalg, og så er jeg 75, og det ville da ikke være rimeligt at forvente, at jeg ville arbejde, når jeg bliver 75," siger han til Berlingske Tidende.
[email protected]