Af Lisbet Røge Jensen
Det var ikke en bemærkelsesværdig dag for kapitalismen, da vores skatteminister for ikke så længe siden deltog i en CEPOS-konference om kapitalfonde, hvor han nærmest sad i opposition. "Hvad er det, du skal låne til?" spurgte han retorisk og tillod sig derved i fuld offentlighed og ramme alvor, at mistænkeliggøre professionelle virksomheders finansieringsbehov.Den liberale minister gjorde denne dag intet for at rette op på, at kapitalismen efterhånden har været skydeskive for mange angreb, der burde rettes mod bureaukratiet. Vores overregulerede erhvervsliv stigmatiseres via billeder af onde, multinationale skatteunddragere, der, på linie med lidt for kreative midaldrende mænd med unge koner og hurtige biler, ødelægger vores sammenhængskraft.
Vi skyder skylden på kapitalismen og dens materialistiske sjæleforhold, men glemmer måske årsagssammenhængen. Aktørernes opførsel er rationelle reaktioner på reguleringer og særforhold, som er direkte afledt af politikernes magtsyge og idealisternes tro på, at det optimale økonomiske og sociale samfundssystem kan designes.
Lokalplaner, offentlige tilskud, konkurrencetilsyn og særlige skattefradrag er blot få eksempler på de midler, som politikerne har til at forpurre erhvervslivet. Disse indgreb har naturligvis forskellige formål, afhængig af hvilken politiker der designer dem. Men mangen en borgerlig politiker kunne tænkes at forsvare torturmetoderne med udsagn a la: "Sådan får vi det bedste lokalområde", "Sådan fremmer vi bedst konkurrenceevnen i denne industri" eller "Sådan skaber vi(!) de bedste rammebetingelser".
Virksomhederne svarer selvfølgelig igen ved at lobbyere sig til særligt gunstige "rammebetingelser"; ved at forsøge at undgå at blive omfattet af urimelige regler; eller i værste tilfælde ved at skifte nationalt tilhørsforhold. Og lykkes dette, så er den hidtil heltemodige iværksætter eller det store, betydningsfulde selskab med ét forvandlet til en kapitalistisk og materialistisk korrumperet storforbryder, hvis eneste kreative bidrag til samfundet er en skattemæssig og social massegrav.
Skatteministeren vil nok være enig i følgende citat fra en biografi om en af vor tids største kapitalistiske tænkere, østrigeren Joseph A. Schumpeter:
"Modern capitalism must be actively nurtured and controlled, with sophistication and resolve. Without constant promotion by entrepreneurs and careful monitoring by regulators (...), it cannot achieve or maintain its full potential."
Forfatteren, Harvard-professor Thomas K. McCraw, klandrer i citatet Schumpeter for at undervurdere nødvendigheden af regulering. Men det er en forfejlet observation, hvori skatteministeren også gør sig skyldig. Kapitalismen i sin frie form er ikke nødvendigvis perfekt i dens tempo, processer og resultater, men den er retfærdig. Så snart politikere og regulatorer begynder at pille ved mekanismerne med det formål at opnå et optimalt system, så skaber de istedet grobund for den opportunisme og korruption, som kapitalismen selv så ofte beskyldes for. Af selvsamme politikere.
Schumpeter er muligvis mest berømt for begrebet "creative destruction"; processen hvormed nye og bedre metoder eller produkter udraderer eksisterende og underlegne, som da eksempelvis jernbanen revolutionerede transportindustrien. Eller som nu hvor kapitalfondene måske revolutionerer virksomhedsorganisationen. I anerkendelsen af dette begreb må man acceptere at lade noget uddø og lade noget nyt leve. Eksisterende kræfter giver dog ikke så nemt slip, og omstillingsperioden kan være slem for de involverede parter. Men er det uretfærdigt? Jeg kan ikke se hvordan.
Det er på tide at befri kapitalismen. Lad den forblive uberørt af politikernes beskidte hænder. Overlad de skabende kræfter til selvregulering og lad dem konkurrere sig til gunstige "rammebetingelser". Hurtighed, optimale processer og maksimale resultater opnås sandsynligvis ofte via den fri kapitalisme, men er ikke nødvendigvis systemets kerne. Det er derimod retfærdigheden opnået gennem viljen og modet til at lade dø og, vigtigst af alt, til at lade leve.
Lisbet Røge Hermansen er stud. merc. og blogger på KapitaLisbet.blogspot.com
