Barfoed har ikke planer om at ændre på efterløn her og nu

Slettet Bruger,

01/11/2007

Lars Barfoed blev i morges citeret for markante borgerlige synspunkter i Jyllands-Posten.

"Vi kan efterhånden kun tale om, hvordan man kan bruge flere penge på velfærd. Men vi bliver også nødt til at turde tage diskussionerne. Venter vi for længe, tvinges vi til at træffe panikbeslutninger," lød det fra Barfoed.

Efterlønnen og børnechecken blev specifikt nævnt som områder, man bør "se på om der er plads til i fremtiden". Barfoed nævner også, at lavere ydelser til de velstående selvsagt skal følges op af skattelettelselser, så det ikke kommer til at virke som en de facto marginalbeskatning.

Men få timer efter at avisen ramte gaden, udsendte Det Konservative Folkeparti en pressemeddelelse. Lars Barfoed var blevet misforstået.

"Hverken jeg eller resten af Det Konservative Folkeparti har nogen planer om at ændre på efterlønnen eller børnechecken," udtaler Lars Barfoed ifølge pressemeddelelsen.

Forklaringen på det tilsyneladende tilbagetog er formentlig den, at Lars Barfoed udtalte sig om mere langsigtede principper, som de også blev refereret af 180Grader.dk i går, mens Jyllands-Posten præsenterede hans udtalelser på forsiden af avisen, som om det var tanker, som skulle gennemføres i næste valgperiode.

[email protected]

Kilde: