Far er den bedste i verden. Børn, der vokser op med en aktiv og medlevende faderfigur, klarer sig bedre, end hvis de kun var vokset op med moderen. Det viser ny forskning, beretter Politiken.
Svenske forskere fra universitetet i Uppsala har gennemgået 24 forskningsundersøgelser fra årene 1987-2007, og der er godt nyt til danske fædre. Jævnlig positiv faderkontakt mindsker risikoen for adfærdsproblemer og psykologiske problemer og styrker eksempelvis intelligens og sproglig udvikling.
"Vores detaljerede oversigt over 20 års udvikling viser, at børn har stor gavn af et aktivt og regelmæssigt engagement med en faderfigur," siger dr. Anna Sarkadi fra afdelingen for kvinders og børns sundhed ved Uppsala Universitet til Politiken.
Far forhindrer forbrydelser
Blandt radikale feminister har mænd i flere år fået skylden for aggressiv og kriminel adfærd. Men forskningsresultaterne peger i den stik modsatte retning.
"Eksempelvis fandt vi flere studier, der viste, at børn, der havde en positiv faderkontakt, var mindre tilbøjelige til at ryge og rage uklar med politiet. De nåede et bedre uddannelsesniveau og udviklede gode venskaber med andre børn af begge køn," siger Anna Sarkadi til Politiken.
Det er dog ikke muligt at fastslå, hvilken form for fader-engagement, der er nødvendigt for at opdrage sunde og retskafne børn, erkender forskerne. Ifølge undersøgelsen kan det række fra samtaler og at dele aktiviteter til at spille en aktiv rolle i en dag til dag-omsorg for barnet.
[email protected]