Globalt er 30 atomkraftværker netop nu under opførsel, men hele 290 værker er planlagt, skriver Børsen Klima.
Den store vækst i a-kraftværker fremgår af en dugfrisk analyse fra et af verdens største konsulent- og analysefirmaer på energiområdet - Capgemini.
Der er lagt op til en vækst på mere end 70 pct. i forhold til de 440 atomkraftværker, der findes i verden i dag, skriver Børsen Klima.
"Atomkraft har fået en global renæssance. Udbygningen sker med en hastighed, vi ikke har set lignende i rigtigt mange år," siger franske Colette Lewiner, der er Capgeminis globale direktør for energi- og forsyningssektoren, i et interview med Børsen Klima.
Den tidligere professor og vicegeneraldirektør i Europas største energiselskab, Electricite de France, har fulgt energibranchen i årtier. Hun understreger, at anlæggene i dag er af en anden og mere sikker type end Thernobyl-modellen.
Og hun er ikke i tvivl om, at kernekraften er på vej til et massivt comeback efter årtier i skyggen.
"Man står over for meget store udfordringer i forhold til at sikre energiforsyning til stadigt flere mennesker, og når man kombinerer det med klimaforandringerne, hvad gør man så? Man har vindenergi, man har sol, og man kan opsamle CO2 fra kulkraftværkerne. Det vil vi også se meget mere af, men det løser ikke hele problemet. Derfor vil der komme en enorm udbygning af atomkraftværker," siger Colette Lewiner.
Den franske energiekspert er langtfra alene om sin tro på en ny epoke for atomkraft. I OECD's oplæg til en konference om klimaforandringer i juni 2008 hedder det blandt andet: "Energikilder såsom kernekraft og vedvarende energi vil få vital betydning i forbindelse med udledning af CO2-emissioner," skriver Børsen.
[email protected]