Så sejrede den sunde fornuft heldigvis over den hellige "antidiskriminationspolitik" i sagen om Sankt Ansgars Skole. Foreløbig i hvert fald. Skolen er katolsk og vil gerne have lov til at afvise muslimske elever, så højst hver femte elev på skolen er muslimsk. Ellers forsvinder skolens identitet som katolsk, argumenterer skoleledelsen, og undervisningsminister Bertel Haarder bakker op.
Men det er bare et enkeltstående tilfælde, for Bertel Haarder har kun taget stilling til om skolens praksis er i strid med friskoleloven - ikke om den er i strid med lov om etnisk ligebehandling. Alle vi andre vil fortsat skulle leve under et forbud mod selv at bestemme, hvem vi vil omgås i en stor del af vores tilværelse, for vi har oveni også en lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, som gælder både race, hudfarve, religion, seksuel orientering og national, social og etnisk oprindelse og politisk anskuelse. En virksomhed må ikke afvise jobansøgere med den begrundelse, at den ikke vil have muslimer, jøder, kristne, kommunister, rødhårede, brilleaber eller folk, som hver dag læser 180Grader.dk. Men hvorfor ikke? Hvorfor skal politikerne bestemme på hvilket grundlag, vi skal have lov at vurdere, om vi vil have noget med andre at gøre eller ej? Det er vel at mærke de samme politikere, der sætter grænsebomme op, som forhindrer, at privatpersoner kan få deres ægtefæller her til landet, og at virksomheder kan få dygtige medarbejdere hertil. Tal lige om diskrimination og dobbeltmoral!
Sankt Ansgars Skole skal have lov til at udelukke hvem som helst fra at gå på skolen, og hvis politikerne er utilfredse med det, så kan de bare tage de offentlige tilskud fra den. Men vi andre skal også have lov. Ikke fordi vi nødvendigvis har tænkt os at bruge vores ret til at diskriminere usagligt mellem folk, for det vil de fleste af os ikke. Men bare fordi vi er voksne mennesker, som ikke vil have at vide af politikere, som ikke er hverken mere modne eller indsigtsfulde, end vi selv er, hvem vi skal handle med, ansætte, lukke ind på vores diskoteker o.s.v. Der skal være frihed for muslimen til ikke at ville betjene jøden i sin kiosk. Og der skal være frihed for diskoteksejeren til ikke at ville lukke flokken af andengenerationsindvandrere ind på sit diskotek.
Og hvis vi udelukker på et helt usagligt grundlag, så skal der også - og ikke mindst - være frihed til at gå konkurs, fordi konkurrenterne gør deres arbejde bedre!
Men det er bare et enkeltstående tilfælde, for Bertel Haarder har kun taget stilling til om skolens praksis er i strid med friskoleloven - ikke om den er i strid med lov om etnisk ligebehandling. Alle vi andre vil fortsat skulle leve under et forbud mod selv at bestemme, hvem vi vil omgås i en stor del af vores tilværelse, for vi har oveni også en lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, som gælder både race, hudfarve, religion, seksuel orientering og national, social og etnisk oprindelse og politisk anskuelse. En virksomhed må ikke afvise jobansøgere med den begrundelse, at den ikke vil have muslimer, jøder, kristne, kommunister, rødhårede, brilleaber eller folk, som hver dag læser 180Grader.dk. Men hvorfor ikke? Hvorfor skal politikerne bestemme på hvilket grundlag, vi skal have lov at vurdere, om vi vil have noget med andre at gøre eller ej? Det er vel at mærke de samme politikere, der sætter grænsebomme op, som forhindrer, at privatpersoner kan få deres ægtefæller her til landet, og at virksomheder kan få dygtige medarbejdere hertil. Tal lige om diskrimination og dobbeltmoral!
Sankt Ansgars Skole skal have lov til at udelukke hvem som helst fra at gå på skolen, og hvis politikerne er utilfredse med det, så kan de bare tage de offentlige tilskud fra den. Men vi andre skal også have lov. Ikke fordi vi nødvendigvis har tænkt os at bruge vores ret til at diskriminere usagligt mellem folk, for det vil de fleste af os ikke. Men bare fordi vi er voksne mennesker, som ikke vil have at vide af politikere, som ikke er hverken mere modne eller indsigtsfulde, end vi selv er, hvem vi skal handle med, ansætte, lukke ind på vores diskoteker o.s.v. Der skal være frihed for muslimen til ikke at ville betjene jøden i sin kiosk. Og der skal være frihed for diskoteksejeren til ikke at ville lukke flokken af andengenerationsindvandrere ind på sit diskotek.
Og hvis vi udelukker på et helt usagligt grundlag, så skal der også - og ikke mindst - være frihed til at gå konkurs, fordi konkurrenterne gør deres arbejde bedre!
