Afgørelse: Mobilmastborgmester var inhabil

Slettet Bruger,

29/08/2007

Egedals borgmester skulle have tænkt sig om en ekstra gang, før han brugte sin indflydelse til at flytte en 36 høj meter telemast, der ellers ville ødelægge udsigten fra hans private grund. Det mener Statsforvaltningen Hovedstaden, der konkluderer, at borgmester Svend Kjærgaard Jensen fra Egedal-listen var inhabil, da han i kommunalbestyrelsen afgav den afgørende stemme for at flytte telemasten.

"Det kan ikke afvises, at borgmesteren vil kunne få en økonomisk interesse i, at mobilmasten ikke blev placeret på en måde, så hans ejendom risikerer en værdiforringelse," skriver Statsforvaltningen ifølge dr.dk.

"Jeg fejlvurderede sagen"
Og den besked tager man til efterretning på Egedals borgmesterkontor.

"Jeg har åbenbart fejlvurderet sagen. Set i bagklogskabens klare lys skulle jeg have erklæret mig inhabil fra begyndelsen, så var sagen slet ikke opstået, siger borgmesteren," siger Svend Kjærgaard Jensen.

Kommunalbestyrelsen besluttede i august at sætte mastesagen i bero, indtil
Statsforvaltningen havde behandlet den. Da beslutningen om at flytte masten nu er blevet fundet ugyldig, skal sagen behandles på ny i Egedal Kommunes planudvalg.

[email protected]

Kilde: