De konservative kæmper stadig for at finde deres politik. Og hvad er så bedre end at holde en konference om emnet? Nogen må da have set den forbandede politik. Måske ligger den sammen med listen over konservative sejre de seneste 10 år. For den er også væk.
Konferencens konklusionen blev som forventet, at konservatismens vigtigste opgave er at tage et opgør med den størrelse, som velfærdsstaten er nået op på. Hurra. Bedre sent end aldrig.
Den meget voldsomme velfærdsstat er ikke solidarisk, men svigter de trængende til fordel for børnecheck og folkepension til folk, der burde klare sig selv. Ja. Skulle man virkelig holde en konference for at komme til disse konklusioner? Var der mon megen debat? Nogle som var lodret uenige?
Hvor har man hørt den snak før?