3F: "Pas på, det er en tysker"

Tyskerne flytter i stigende grad til Danmark

Slettet Bruger,

03/02/2008

Tyskerne flytter i stigende grad til Danmark. I 2003 blev 1.586 tyskere udstyret med det registreringsbevis, som alle EU-borgere skal have, hvis de skal bo i Danmark mere end seks måneder. Sidste år var tallet 4.283. Det skriver jp.dk. Naturligt nok, er det særligt Sønderjylland, der lokker vores naboer til.

"Det er noget helt nyt, at tyskerne er begyndt at ville købe hos os. I slutningen af 2007 gik det ret stærkt, og vi solgte til fem familier. Lige i øjeblikket er vi ved at sælge et hus til en familie fra Hamburg, hvor manden allerede har arbejde i Danmark, og vi forventer, at tendensen fortsætter," siger Stig Aes, der er ejendomsmægler for Nybolig i Vojens, til jp.dk.

Hos Infocenter Grænse i Padborg står man klar med råd og vejledning til de tyskere, der ønsker at flytte nordpå.

"Folk vil flytte hele deres liv. De er trætte af at være arbejdsløse i Tyskland og vil væk derfra. Danmark har et godt image. Her er hyggeligt, og man kan tage en kop kaffe med sin chef," forklarer kontorchef Peter Hansen fra Infocenter Grænse.

3F advarer
I en tid men hjemlig mangel på arbejdskraft er det glædeligt med veluddannet tilgang til arbejdsstyrken, mener man i Dansk Industri. Men hos fagforeningen 3F frygter man for tiden, når opsvingen tager af og arbejdsløsheden stiger. Tyskerne konkurrerer "illoyalt", er fagforeningens holdning.

"Tyskerne er mere fleksible. De vil gerne arbejde nogle lange dage uden at kræve overtidsbetaling, og så har de ikke tradition for at forhandle løn. De stiller ingen krav," siger udlandskonsulent for 3F Kurt Hedemand til jp.dk.

[email protected]


Kilde: