Organisationstyranni og kollegial brødnig står i vejen for et tiltrængt kvalitetsdebat

Vuggestueforskeren Ole Henrik Hansen har i ugens løb sat sindene i kog med sine udtalelser om en generelt dårlig kvalitet af vuggestuer

Christian_Melgaard

13/05/2012

Vuggestueforskeren Ole Henrik Hansen har i ugens løb sat sindene i kog med sine udtalelser om en generelt dårlig kvalitet af vuggestuer. Han er bl.a. citeret for at sige, "at de er så elendige at en stor del af dem burde lukkes". Kritikken går bl.a. på, at man mange steder mangler planer for, hvordan de skal komme igennem dagen, med det resultat, at børnene efterlades til sig selv. Det er vist et billede de fleste brugere af børneinstitutioner kan nikke genkendende til.

Mens Ole Henrik Hansen´s kritik naturligvis er bemærkelsesværdig, så er den modstand han møder endnu mere bemærkelsesværdig - ikke mindst fordi ingen af kritikerne har set hverken rapporten eller det underliggende datamateriale.

BUPL mener således at vide, at der er foretaget "nogle generaliseringer på baggrund af observationer i ganske få vuggestuer og draget meget håndfaste konklusioner på nogle spørgeskema undersøgelser, der ikke giver belæg for det". Man har lyst til at spørge hvor fanden BUPL-formanden ved det fra?

Hertil kommer at 14 såkaldte forskere fremfører et voldsomt angreb på Ole Henrik Hansen og hans forskning. Således siger professor i udviklingspsykologi ved Århus Universitet Dion Sommer, at "det er det værste eksempel på faktafusk indenfor mit fagområde, jeg har set i mine snart mange år som forsker". Konklusionen må vel være, enten den forskning professoren har set generelt er af en meget lav kvalitet eller at han simpelthen ikke har så meget at sammenligne med?

Det bemærkelsesværdige i den meget hårdhændede og konkrete kritik er, at ingen af kritikerne har læst rapporten, for den er ikke færdig, og de har ikke haft lejlighed til at se det underliggende datamateriale. Kritikken må derfor primært henføres til kategorierne politik, misforstået/upassende organisationsindblanding og kollegial brødnid. 

Kritikken bliver ikke mindre bemærkelsesværdig af at professor i småbørnspædagogik Stig Brostrøm, som er vejleder for Ole Henrik Hansen, og som derfor som en af de eneste kender  rapportens indhold, udtaler dels at tallene i afhandlingen er blevet chekket af statistikere, som har fundet grundlaget i orden, og dels at der ingen tvivl er om at afhandlingen vil blive godkendt når den bliver afleveret til sommer.

De 14 forskere som har valgt at fare frem på et spinkelt grundlag bør kaldes til orden - og det gælder faktisk uanset hvad den endelige rapport så ellers giver grundlag for at konkludere. Det grænser til videnskabelig uredelighed, at mennesker, der kalder sig selv for forskere, fremfører en så hårdhænder kritik uden at have dokumentationen i orden. Ud over en irettesættelse til kritikerne bør der som minimum være lagt op til et gedigent dementi og en undskyldning, hvis Ole Henrik Hansens afhandling som forventet bliver antaget.

Kritikken afsporer desværre en tiltrængt debat om hvordan børneinstitutionsområdet skal udvikles i fremtiden. Hvordan vil vi have vores børn passet, og hvad er vi parat til at betale for det? Hvis kritikken er rigtig, og det er der meget der tyder på, så er det værd at diskutere hvorfor.

BUPL farer i blækhuset, men der er jo ingen der siger, at det er pædagogernes skyld, så de skulle måske hellere koncentrere sig om at diskutere årsagerne. Automatreaktionen kunne give mistanke om, at man ikke ønsker diskussionen - og måske ikke kan tåle diskussionen?   

Kilde: