Correlation doesn't imply causation!

Er jeg den eneste der får tics, stress og eksistentielle kriser når tilsyneladende kompetente mennesker demonstrerer manglende forståelse af, at de...

_slettet_bruger_4129

11/05/2012

Er jeg den eneste der får tics, stress og eksistentielle kriser når tilsyneladende kompetente mennesker demonstrerer manglende forståelse af, at der er en verden til forskel på statistisk sammenhæng og årsagssammenhæng?

Eksempel: forskere finder, at aktive teenagere bliver klogere og rigere voksne.

Forskningen nævnt ovenfor er gennemført af Maria Åberg, læge ved Centre for Brain Repair and Rehabilitation ved Göteborg Universitet. Hun udtaler:

»En god fysisk arbejdsevne og kondition i 18-års alderen fører ofte til højere socioøkonomisk status og uddannelsesniveau helt op til 36 år senere«, siger Maria Åberg til Udspil.

Altså: 1) Læge finder sammenhæng mellem graden af god kondition i teenagealderen og socioøkonomisk status senere i livet. 2) Læge konkluderer der er en årsagssammenhæng mellem kondition og status.

Der er noget helt konkret meget galt i afsnittet ovenfor. (Til de der skal bruge en statistisk primer kan jeg anbefale denne guide).

Hvad med at tjekke for tredjevariable?

Hypotese: Evnen til at tage ansvar for eget liv medfører i gennemsnit BÅDE bedre fysisk form i teenageårene OG højere socioøkonomisk status senere i livet.