V og K vil opsige alle EU-forbehold og gå med i bankunion: Splid om forhandlinger om dansk EU-kurs

Venstre og Konservative er hverken liberale eller konservative i deres EU-politik og synes helt bevidstløst ikke bare at ville sige ja til alt, hva...

torbenmarkp

18/06/2013

Venstre og Konservative er hverken liberale eller konservative i deres EU-politik og synes helt bevidstløst ikke bare at ville sige ja til alt, hvad der kommer af nye unionstiltag fra EU, men også fjerne de forbehold, Danmark har, og som beskytter os mod EU:

Venstre ønsker at gøre op med først forsvarsforbeholdet og retsforbeholdet og endelig euroforbeholdet:

Jacob Ellemann-Jensen: »Forbeholdene er ikke gunstige for Danmark, så vi ønsker et opgør med dem. I første omgang handler det om forsvaret og det retlige samarbejde, men vi mener også, at vi på sigt skal tage stilling til euroen. Det skal ikke være i dag eller i morgen, for der er for meget »byggestøv« i øjeblikket. Vi ved ikke præcis, hvor euroen lander henne, men vores udgangspunkt er positivt.«

Venstre vil også have Danmark med i bankunionen, der kan koste danske banker milliardbeløb

De Konservative ønsker ligeledes et opgør med alle forbeholdene og siger ligeledes ja til bankunionen.

Lene Espersen: »Selvfølgelig skal Danmark være med i en bankunion, hvis ellers de ønsker, vi har til den, bliver indfriet. Det afgørende for os er at placere Danmark i en situation, så vi kan varetage vores interesser bedst muligt, og det er at sidde med ved forhandlingsbordet.«

Med den slags udtalelser kan man ikke lade være med at spekulere på, om de to EU-ordførere overhovedet forstår, hvad det indebærer, at gå med i en bankunion, eller hvad et opgør med retsforbeholdet indebærer, bl.a. i forhold til udlændingepolitikken.