For et par dage siden fik vi nyheden om, at unge er 2-3 gange mere tilbøjelige til at sætte kryds ved LA som resten af befolkningen. Det er ikke længere breaking news, 3 målinger fra Altinget i 2012 bekræftede samme tendens og viste et overraskende standhaftigt og markant blåt flertal blandt de 18-24 årige året ud.
Nu også i England, som The Economist skriver det: Young Britons have turned strikingly liberal, in a classical sense.
Generation Y (efter 1979) er den aldersgruppe, der er mindst begejstret for staten og som oftest siger nej til stigninger i skatten, hvis provenuet går til mere velfærd.
The Economist peger på internettet som en årsag til den stigende opbakning til liberalismen, og det, at man allerede tilbage i 90'erne begyndte at skære ned på velfærdsgoderne, så de unge ikke blev gjort lige så velfærdsafhængige som tidligere.