Morten Uhrskov Jensen: Når man finder guld uden at vide det

Forklaringerne oven på visse uforudsete begivenheder i Nordafrika må findes af eksperterne. Først fortalte de vise os, at araberne var lige så demokratisk sindede som europæerne. Vi var nogle stykker, der tillod os at tvivle. Så begyndte de frie valg at løbe af stabelen, og de mest vidunderlige omskrivninger så dagens lys. Som da islamisterne i Tunesien blev direkte sammenlignet med den stakkels Per Ørum fra Kristendemokraterne. Det havde Per Ørum lige godt ikke fortjent.

Og nu har de yderligtgående og de virkeligt langt ude fået mere end 65 procent af stemmerne i anden valgrunde i Egypten. Nå, for søren. Det var jo lidt anderledes, end f.eks. Michael Irving Jensen spåede tilbage i februar 2011, hvor han begejstret fortalte om demokratitilhængerne på Tahrirpladsen i Cairo.

Julie Pruzan-Jørgensen

Dermed er vi nået til DIIS´ seneste stjernefrø, forsker og Ph.d. ved Dansk Institut for Internationale Studier. Hun forklarer, at det i grunden ikke er så galt med det muslimske broderskab og deres konkurrent udi ikke-light sharia, salafisterne. Julie Pruzan-Jørgensen forklarer bl.a.:

“Den vigtigste grund er formentlig, at folk ønsker social retfærdighed - og et opgør med manges års ulighed, korruption og uretfærdighed. Islam har et meget stærkt budskab om social retfærdighed, og mange regner med, at islamisterne er bedst rustet til at levere, fordi de gennem mange år har gjort et stort socialt og velgørende arbejde.”

Og videre hedder det:

“Islam er også en stor kilde til stolthed. Muslimer tror, at islam bygger på Guds ord - og de er stolte af at være med til at udleve det.” Og længere henne: “For rigtig mange er Sharia først og fremmest en etisk og moralsk guide; nogle grundprincipper for, hvordan man skal opføre sig over for sine medborgere.”