Intet stopper Tunesiens første Femen-aktivist

Jeg fik dødstrusler

Torben_Bagger

30/05/2013

Jeg fik dødstrusler. Jeg skal stenes, sagde de. Eller dolkes ihjel. Eller også ville de kaste syre i hovedet på mig. Min Facebook-side blev hacket og min profil erstattet af det sorte flag. Jeg er blevet kaldt ’luder’, ’gadetøs’ og ’en skamløs kvinde, der har sluttet en pagt med djævelen’. Min handling er blevet kaldt uanstændig og et angreb på samfundets værdier. Jeg måtte selvfølgelig skifte telefonnummer, for strømmen af trusler var konstant.«

Over Skype fra en hemmelig adresse i Tunis fortæller den arabiske verdens mest berygtede, mest foragtede feministiske nøgenaktivist sin historie til Information.