Socialisten Francois Hollande har gode chancer for at blive Frankrigs nye præsident, og de franske vælgere har gode chancer for at blive snydt - fuldstændigt som danskerne blev snydt ved sidste folketingsvalg.
Blandt første rundes 10 kandidater, er det sandsynligt, at Sarcozy og Hollande går videre til den anden og endelige runde, hvor Hollande er foran i meningsmålingerne.
Når man ser på Hollande´s valgkamp er der påfaldende mange ligheder med den danske valgkamp op til sidste folketingsvalg; Hollande har lovet at rulle store dele af Sarcozy´s reformer tilbage. Udsultningen af den offentlige sektor skal stoppes, og der skal f.eks. indføres en "millionærskat", hvor indkomster over en million Euro skal brandbeskattes med 75% - det lyder bekendt!
I Danmark var det indlysende for mange, at løfterne ikke kunne og derfor heller ikke ville blive indfriet, og dem der troede, at dette var en sandhed, der ville komme snigene, blev overrasket over den hast hvormed S-SF løb baglæns på stort set alle deres løfter - uden at sætte noget andet i stedet. Set i bakspejlet (- der hvor alt er klarest) er der næppe tvivl om, at den kyniske strategi var at love alt hvad der overhovedet kunne loves for at skaffe stemmer, vel vidende, at meget lidt kunne gennemføres. Skræmmende lidt har det indtil videre vist sig.
I Frankrig bør det være endnu mere indlysende, at løfterne ikke kan indfries. Frankrig er verdens 10-ende største økonomi, og landets stemme bærer stor vægt internationalt, herunder også i EU, men økonomisk er Frankrig en kolos på lerfødder. Med et kæmpemæssigt underskud på statsfinanserne og et årelangt, permanent underskud på handelsbalancen, er Frankrig i en meget sårbar situation, som det vil tage mange år at vende - og det er vanskeligt for ikke at sige umuligt at forestille sig hvordan Hollande skal indfri løfterne.
At vælgerne vil snydes er tilsyneladende et internationalt fænomen, og historikerne må om nogle år forsøge at finde forklaringen på det fænomen.
