EU-parlamentet afviser at godkende EU-Rådets regnskab

PRESSEMEDDELELSE: Med over 500 stemmer for og kun en håndfuld imod har EU-parlamentet netop afvist at godkende EU-rådets regnskab for 2011

torbenmarkp

23/04/2013

PRESSEMEDDELELSE: Med over 500 stemmer for og kun en håndfuld imod har EU-parlamentet netop afvist at godkende EU-rådets regnskab for 2011. Dette skete i forbindelse med dagens behandling af samtlige EU-institutioners regnskaber. Kun regnskabet fra EU’s statsledere kunne ikke finde nåde for EU-parlamentarikernes kritiske blik.

Søren Søndergaard, som er MEP for Folkebevægelsen mod EU og en af Budgetkontroludvalgets ordførere på regnskabsgodkendelsen for EU-institutionerne, siger:

"Det er nu fjerde år i træk at EU-parlamentet ikke kan godkende EU-rådets regnskab. Årsagen er den simple, at statslederne fortsat nægter at svare på parlamentets spørgsmål om dets regnskab.

"På baggrund af dagens afstemning opfordrer jeg et flertal i det danske folketing til at pålægge regeringen at ændre kurs. For hver dag der går, bliver det mere og mere pinligt at EU-statslederne – med den danske regerings aktive medvirken – nægter at lade sit regnskab underlægge parlamentarisk kontrol."