EU-Domstolens afgørelser afholder Danmark fra at føre en selvstændig politik. Professor i EU-ret mener, at domstolen dømmer grundlovsstridigt, mens lektor mener, at politikerne vidste, hvad de gik ind til, da de anbefalede ja til EF og EU.
I den seneste tid er debatten om EU-Domstolen blusset voldsomt op.
Flere opfatter domstolen som en bombe under velfærdsystemet, fordi dommene konstant udvider muligheden for indvandring til Danmark.
Domstolen kan nemlig med sine domme ændre et lands politik på centrale områder.
Blandt andre mener Hjalte Rasmussen, professor i EU-ret på Københavns Universitet, at EU-Domstolen er aktivistisk og dømmer politisk, fordi domstolens beslutninger synes meget vidtgående og binder landenes politik.
Faktisk mener Hjalte Rasmussen, at flere af domstolens domme er grundlovsstridige
»Grundlovens paragraf 20 siger, at man kan overlade suverænitet i et nærmere bestemt omfang. Men EU-Domstolen har givet sig selv forrang for danske domstole og dansk lovgivning, og derfor har Danmark afgivet suverænitet i et ikke nærmere bestemt omfang, som der heller ikke er hjemmel for i traktaterne,« siger Hjalte Rasmussen, der skrev doktordisputats om emnet i 1986.
Han nævner, at hundredevis af domme på en lang række områder har overtrådt den grundlovssikrede ret for Danmark til suverænt at bestemme sin egen lovgivning.
Domstolenes domstol
Men hvad er overhovedet domstolen i Europas midte, der kan bestemme, hvordan landene skal indrette deres samfund.
Domstolen blev indført i 1952 og er den øverste dømmende myndighed i EU.
Domstolens rolle er at sikre en ensartet tolkning af EU-reglerne i de enkelte lande.
I tvivlsspørgsmål skal domstolen afgøre, hvordan reglerne skal tolkes. Domstolen består af en dommer fra hver nation i EU. Det overordnede princip er at sikre borgerne fri bevægelighed indenfor EU.
I 1963 afgjorde domstolen, at den har forrang for nationale domstole.
Borgere kan ikke selv rejse sager ved EU-Domstolen.
Domstolen bliver spurgt af domstole, som for eksempel Højesteret, i tilfælde af tvivl om spørgsmål i EU-ret.
Derfor vil domstolen typisk skulle tage stilling til spørgsmål, som politikerne har overset, da de udformede politikken, og dermed kan domstolen nemt opfattes som både aktivistisk og politiserende.
