De voldsomme begivenheder i Syrien risikerer at udvikle sig yderligere og ende i en blodig borgerkrig, advarer den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, i FN's Sikkerhedsråd i New York.
Her var Clinton tirsdag aften mødt op for at bede medlemslandene bakke op om en resolution, der skal lægge yderligere pres på den syriske præsident, Bashar al-Assad, og få hans regime til at stoppe overgrebene på civilbefolkningen, inden volden forværres yderligere.