Præsidenten for det internationale fodboldforbund (Fifa), Sepp Blatter, er kendt som en konservativ mand i diskussioner om at bruge teknologi til at dømme fodboldkampe. Han plejer at sige, at fodbold skal bevare et menneskeligt ansigt, men nu åbner han en dør på klem for, at man måske i fremtiden vil benytte sig af kameraer, der kan afgøre, om en bold er i mål eller ej.