Pigerne tromler drengene over. Det hører vi gang på gang i alle de undersøgelser, der laves af diverse instanser. Det er en sensation hver evig eneste gang nyheden bringes. Mest fordi, at det er de stille piger, der endelig slår i gennem og beviser, at – i hvert fald – manden i sandhed nedstammer fra aberne, og måske er det nok endda ligefrem aberne, der nedstammer fra manden. Men sådan har det jo ikke altid været. Skyldes det, at kvinderne er blevet klogere, eller mændene er blevet dummere? Næppe. Skyldes det, at kvinderne frigør sig mere, og at de nu får lov at selvrealisere sig selv efter årtiers undertrykkelse? Måske Hanne Vibeke Holst vil synes det er tilfældet, men spørgsmålet er, hvor mange 4. klassespiger, der har tænkt, at de var undertrykt i tidens løb? Jeg tillader mig at stille mig tvivlende. Jeg tror, at forklaringen skal findes andetsteds. Og jeg tror, at konsekvenserne er medvirkende til, at vi uddanner flere generationer af tabere.
Folkeskolen
Efterhånden som man så, at pigerne ikke klarede sig så godt som drenge i folkeskolen, ændrede man langsomt folkeskolens karakter. Fra at lægge vægt på typiske ”drenge-fag” som matematik og naturvidenskabelige fag, så begyndte man at lægge mere vægt på de blødere fag i det humanioriske fag-fakultet. Fag, som pigerne traditionelt har været gode til. Samtidig er ca. 2/3-dele af de danske folkeskolelærere kvinder – og jeg tror bevidst eller ubevidst, at mange tilrettelægger deres undervisning på en sådan måde, at bløde værdier opprioriteres. Jeg tror ikke nødvendigvis, at kvinder er klogere end mænd – eller omvendt for den sags skyld, men jeg tror, at vi har forskellige egenskaber – karakteriseret, naturligvis. Og grunden til, at pigerne har overhalet drengene ser jeg snarere som et udtryk for, at de kvaliteter, som piger pr. instinkt besidder, resulterer i bedre resultater i folkeskolen.
Desuden har folkeskolen endnu en svaghed. Folkeskolen er efterhånden mere en social institution, end det er en uddannelsesinstitution. For at kunne begå sig i samfundet er interaktionen med andre mennesker essentiel, men det er ikke folkeskolens primære opgave – slet ikke efter 6. klassetrin. Folkeskolelærere degraderes til pædagoger. Undervisningen køres efter laveste fællesnævner, fordi alle skal være med. Der tilbydes ekstraundervisning til de svageste elever, men talenterne dyrkes ikke, fordi der ikke tilbydes ekstraundervisning til de dygtigste. Ganske enkelt fordi, at det er udansk.
Ungdomsuddannelserne
I ungdomsuddannelserne kommer de første skilleveje. Her skal der tages stilling til, hvilke fag, som man ønsker. Et valg, der er vitalt for ens videre studie – med mindre man er interesseret i at spendere op til flere år på at læse enkeltfag op. Jeg kan huske, at min studievejleder i sin tid sagde, at jeg skulle vælge den retning, der interesserede mig. Jeg skulle vælge de fag, som jeg synes, der var spændende. Men intet kunne jo være mere forkert! De videregående ungdomsuddannelser tager maksimalt tre år. Med en gennemsnitlig leveralder, ville det ca. være 4,7% af resten af mit liv. Min studievejleder skulle have spurgt: ”Jeppe, hvad vil du gerne arbejde med?”. Så kunne jeg have svaret, og hans opgave ville da være fortælle mig hvilke fag, jeg højest sandsynligt ville have brug for.
I særdeleshed STX er alt for alment dannende. Religion, oltidskundskab, almen studieforberedelse, almen sprogforståelse, mediefag og billedkunst var blot nogle af de fag, som jeg blev slæbt igennem. Desuden er faget dansk efter min mening misforstået. Faget burde være et redskabsfag til grammatik og retstavning – ikke til litteraturhistorie og tekstanalyser. Til det kunne der oprettes et separat valgfag som f.eks. ”litteratur”. Nuvel, der skal være plads til almen dannelse, men man kunne ønske sig muligheden for at specialisere sig eller vælge mere erhvervsspecifikke fag.
De videregående uddannelser
Her sidder tabermentaliteten for alvor i marven på os alle. Gennem 13 år, har vi trænet for at blive klar til at tage det sidste skridt ud på arbejdsmarkedet. Men vi fejler! Fordi vi ikke har lært det, som vi skal bruge – og fordi incitamenterne er forkerte. Mange må bruge sabbatår på at læse enkeltfag op, mens endnu flere vælger totalt ubrugelige uddannelser. Hvorfor? Fordi incitamenterne til at vælge en svær og erhvervsrettet uddannelse ikke er til stede. Både fordi skattetrykket er så højt, som det er, men måske i endnu højere grad, fordi SU-systemet er skruet helt forkert sammen. Hvis SU var et lån, og ikke et alment subsidie, som det er nu, så ville de studerende være tvunget til at tænke over, hvilket afkast deres uddannelse ville få. Betydningen af fremtidig indtjening kommer lige pludselig til at betyde noget, når man vælger, hvilken uddannelse, som man ønsker. Antallet af filosoffer, idéhistorikere og nordisk studerende ville blive kraftigt reduceret, og udbuddet ville i højere grad matche efterspørgslen.
Afslutning
Jeg henviser ikke til en masse tal. Dette er min empiri og mine oplevelser. Og jeg er sikker på, at der kan findes tal, der både gennemhuller og underbygger mine pointer. Derfor ønsker jeg ikke, at det skal være en talleg. Jeg siger ikke, at det er forkert at vælge nogen specifikke uddannelser. Men jeg synes, det er forkert, at vi ikke har et system, der fodrer til at træffe ”rigtige” valg, hvor ”rigtige” skal forstås subjektivt. Det handler om at træffe valg på de rigtige vilkår. Folkeskolen skal være mere uddannelsesinstitution og mindre social institution, der skal stilles krav til lærerne, men samtidig skal der også vises tillid; det administrative arbejde skal skæres ned. På de videregående uddannelser, skal eleverne være klar over, at deres valg af fag har betydning for deres videre karriere og uddannelsesforløb. SU-systemet skal lægges om og skattetrykket skal sænkes, så unge mennesker vælger uddannelse efter andet end interesse.
Hvis Danmark skal være konkurrence-dygtige, så må vi også acceptere, at konkurrence skal være et gennemgående element gennem vores uddannelsessystem. Unge mennesker skal lære effekten af at stræbe efter et mål – og meget gerne føle, at der er en gevinst ved at nå det mål.
Folkeskolen
Efterhånden som man så, at pigerne ikke klarede sig så godt som drenge i folkeskolen, ændrede man langsomt folkeskolens karakter. Fra at lægge vægt på typiske ”drenge-fag” som matematik og naturvidenskabelige fag, så begyndte man at lægge mere vægt på de blødere fag i det humanioriske fag-fakultet. Fag, som pigerne traditionelt har været gode til. Samtidig er ca. 2/3-dele af de danske folkeskolelærere kvinder – og jeg tror bevidst eller ubevidst, at mange tilrettelægger deres undervisning på en sådan måde, at bløde værdier opprioriteres. Jeg tror ikke nødvendigvis, at kvinder er klogere end mænd – eller omvendt for den sags skyld, men jeg tror, at vi har forskellige egenskaber – karakteriseret, naturligvis. Og grunden til, at pigerne har overhalet drengene ser jeg snarere som et udtryk for, at de kvaliteter, som piger pr. instinkt besidder, resulterer i bedre resultater i folkeskolen.
Desuden har folkeskolen endnu en svaghed. Folkeskolen er efterhånden mere en social institution, end det er en uddannelsesinstitution. For at kunne begå sig i samfundet er interaktionen med andre mennesker essentiel, men det er ikke folkeskolens primære opgave – slet ikke efter 6. klassetrin. Folkeskolelærere degraderes til pædagoger. Undervisningen køres efter laveste fællesnævner, fordi alle skal være med. Der tilbydes ekstraundervisning til de svageste elever, men talenterne dyrkes ikke, fordi der ikke tilbydes ekstraundervisning til de dygtigste. Ganske enkelt fordi, at det er udansk.
Ungdomsuddannelserne
I ungdomsuddannelserne kommer de første skilleveje. Her skal der tages stilling til, hvilke fag, som man ønsker. Et valg, der er vitalt for ens videre studie – med mindre man er interesseret i at spendere op til flere år på at læse enkeltfag op. Jeg kan huske, at min studievejleder i sin tid sagde, at jeg skulle vælge den retning, der interesserede mig. Jeg skulle vælge de fag, som jeg synes, der var spændende. Men intet kunne jo være mere forkert! De videregående ungdomsuddannelser tager maksimalt tre år. Med en gennemsnitlig leveralder, ville det ca. være 4,7% af resten af mit liv. Min studievejleder skulle have spurgt: ”Jeppe, hvad vil du gerne arbejde med?”. Så kunne jeg have svaret, og hans opgave ville da være fortælle mig hvilke fag, jeg højest sandsynligt ville have brug for.
I særdeleshed STX er alt for alment dannende. Religion, oltidskundskab, almen studieforberedelse, almen sprogforståelse, mediefag og billedkunst var blot nogle af de fag, som jeg blev slæbt igennem. Desuden er faget dansk efter min mening misforstået. Faget burde være et redskabsfag til grammatik og retstavning – ikke til litteraturhistorie og tekstanalyser. Til det kunne der oprettes et separat valgfag som f.eks. ”litteratur”. Nuvel, der skal være plads til almen dannelse, men man kunne ønske sig muligheden for at specialisere sig eller vælge mere erhvervsspecifikke fag.
De videregående uddannelser
Her sidder tabermentaliteten for alvor i marven på os alle. Gennem 13 år, har vi trænet for at blive klar til at tage det sidste skridt ud på arbejdsmarkedet. Men vi fejler! Fordi vi ikke har lært det, som vi skal bruge – og fordi incitamenterne er forkerte. Mange må bruge sabbatår på at læse enkeltfag op, mens endnu flere vælger totalt ubrugelige uddannelser. Hvorfor? Fordi incitamenterne til at vælge en svær og erhvervsrettet uddannelse ikke er til stede. Både fordi skattetrykket er så højt, som det er, men måske i endnu højere grad, fordi SU-systemet er skruet helt forkert sammen. Hvis SU var et lån, og ikke et alment subsidie, som det er nu, så ville de studerende være tvunget til at tænke over, hvilket afkast deres uddannelse ville få. Betydningen af fremtidig indtjening kommer lige pludselig til at betyde noget, når man vælger, hvilken uddannelse, som man ønsker. Antallet af filosoffer, idéhistorikere og nordisk studerende ville blive kraftigt reduceret, og udbuddet ville i højere grad matche efterspørgslen.
Afslutning
Jeg henviser ikke til en masse tal. Dette er min empiri og mine oplevelser. Og jeg er sikker på, at der kan findes tal, der både gennemhuller og underbygger mine pointer. Derfor ønsker jeg ikke, at det skal være en talleg. Jeg siger ikke, at det er forkert at vælge nogen specifikke uddannelser. Men jeg synes, det er forkert, at vi ikke har et system, der fodrer til at træffe ”rigtige” valg, hvor ”rigtige” skal forstås subjektivt. Det handler om at træffe valg på de rigtige vilkår. Folkeskolen skal være mere uddannelsesinstitution og mindre social institution, der skal stilles krav til lærerne, men samtidig skal der også vises tillid; det administrative arbejde skal skæres ned. På de videregående uddannelser, skal eleverne være klar over, at deres valg af fag har betydning for deres videre karriere og uddannelsesforløb. SU-systemet skal lægges om og skattetrykket skal sænkes, så unge mennesker vælger uddannelse efter andet end interesse.
Hvis Danmark skal være konkurrence-dygtige, så må vi også acceptere, at konkurrence skal være et gennemgående element gennem vores uddannelsessystem. Unge mennesker skal lære effekten af at stræbe efter et mål – og meget gerne føle, at der er en gevinst ved at nå det mål.
