Vær nu for f.... dig selv, Lars Løkke, og gå i flæsket på Helle Thorning-Schmidt!

Jeg har én af debatterne mellem Helle Thorning-Schmidt og Anders Fogh fra valgkampen i 2007 - den på DR1 med Reimer Bo Christensen som vært - ligge...

JanChris

27/08/2011

Jeg har én af debatterne mellem Helle Thorning-Schmidt og Anders Fogh fra valgkampen i 2007 - den på DR1 med Reimer Bo Christensen som vært - liggende på min harddisk recorder, og jeg skimmede den hurtigt igennem tidligere i dag. Ligesom det var tilfældet med Lars Løkke i går, var det også med Fogh bemærkelsesværdigt, hvor forsigtigt han gik til værks over for Thorning-Schmidt, alene fordi hun er kvinde. Selv, da hun blev udstillet ved ikke at kunne komme med ét eneste konkret eksempel på, at patienterne ligger på gangene rundt omkring på de danske hospitaler, sagde Fogh bare nååå, og Thorning-Schmidt fik endda vendt situationen til et angreb: Vil du benægte, at der er patienter, der ligger på gangene? I det hele taget havde man under hele debatten indtryk af, at Fogh var på anklagebænken, hvor han blev gennemheglet af den nådesløse kvindelige anklager. 

På samme måde var Lars Løkke alt for tilbageholdende i går. Det kan da ikke passe, at hans rådgivere med tilhørende millionlønninger ikke kan udstyre ham med et par esser i ærmet, inden han går ind til en debat, han endda har haft flere måneder til at forberede sig på. Hvorfor fortæller han ikke, at Thorning-Schmidt selv ville afskaffe, ikke forringe, efterlønnen; At hun selv ville forhøje boligskatterne; At hun skræppede op om at bruge hele statens overskud i de gode år på velfærd - hvordan mon Danmarks økonomi ville have haft det i dag, hvis man havde fulgt den strategi?; At hun selv nægtede at tage et medansvar i forbindelse med forhandlingerne om Tilbagetræknings- og dagpengereformen etc. og i det hele taget ikke - på nær et enkelt Velfærdsforlig i 2006 - har nogen som helst resultater at fremvise fra sine seks år som formand for Socialdemokraterne og oppositionsleder; At hun er en systematisk vendekåbe, opportunist og serieløgner? 

Der er altså myriader af angrebspunkter for Løkke, men i stedet fremstår han mere eller mindre - meget imod sin natur - som en af- og tilrettet kordreng, der har gjort vold på sin natur og underlagt sig de gældende femin(az)istiske normer i det danske samfund. Faktisk kunne man godt se ham som det sørgelige slutresultat af Socialdemokraterne og SF’s vision om at se stort på menneskets biologi og gøre drenge - for det er jo dem, det handler om - til i bedste fald intetkønsvæsner og i værste fald pigedrenge. Det kan da ikke være rigtigt, Lars Løkke. Hvis du skal tabe - som det ser ud til at blive tilfældet i øjeblikket - så vælg da i det mindste at gå ned med et brag og ikke ved at foregive at være en anden person og politiker, end du i virkeligheden er.

Kilde: