To af regeringens kvindelige ministre tager nu afstand fra Liberal Alliances spidskandidat i Østjylland, Ole Birk Olesen.Den borgerlige debattør kom i går i fokus, fordi han for godt et halvt år siden postede et voldsomt udfald mod kvindestanden på en blog – syv konkrete anklager, hvoraf den første lyder, at »kvinder grundlæggende er uden moral og ære«.Den ytring ville han efter eget udsagn ikke komme med i dag, hvor han stiller op til Folketinget. Men skaden er allerede sket, mener de to ministre.»På mig lyder det som enten en grov karikatur eller en grov uforskammethed. Ligestillingsdebatten fortjener at blive ført på et mere nuanceret plan«, siger ligestillingsminister Lykke Friis (V).