Siden pastor, Terry Jones, fra Florida forleden proklamerede, at han og hans menighed ville brænde ca. 200 koraner d. 11. september, har alverdens vestlige ledere nærmest trådt hinanden over tæerne i deres iver for at fordømme ham. Obama, Hillary Clinton, Angela Merkel, David Cameron, FNs generalsekretær Ban Ki-moon, Natos generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, ja, selv Lene Espersen har pippet med.
Dette samdrægtighedens kor udi moralsk fordømmelse, når nogen siger det mindste lille ”bøh” til verdens eneste sygeligt overfølsomme og mest selvsmagende, religion, Islam, er uforståelig. Uforståelig, når det sammenstilles med ”korets” noget sporadiske appearance eller deciderede udeblivelse, når muslimer en masse f.eks. afbrænder forskellige nationers flag. Som symbol på nationen er flaget imidlertid lige så betydningsfuldt for mange vesterlændinge, som Koranen er det for muslimer. Vi husker formentlig stadig alle, hvordan muslimer gav hele Danmark skylden for Muhammedtegningerne og brændte Dannebrog af – for ikke at tale om, deres afbrænding af dukker forestillende den danske statsminister og dronning, efter først at have gennemhullet dem med maskingeværsalver.
Hvor var fordømmelserne da?
Jo, jo de kom. Det gjorde de da - sådan drypvis henad vejen. De havde dog på ingen måde den optændte, engagerede og ensidige karakter, som vi f.eks. ser med fordømmelserne i tilfældet Terry Jones. Faktisk var det første man fordømte, ikke muslimers rasende vandalisme, men Kurt Westergaards tegning (sic!!). En tegning som ”koret” yderligere mente, gjorde muslimernes reaktioner forståelig, hvorfor fordømmelserne af samme, da de endelig kom, vel egentlig nærmere tenderede en beklagelse fremfor en fordømmelse. I den muslimske verden er flagafbrænding, dvs. dyb krænkelse af andre ikke-muslimske folkeslag, nærmest en hverdagsbegivenhed (særligt går det ud over USAs og Israels nationalsymboler), men krænkelserne, der ligger helt på niveau med Terry Jones’, frembringer ikke den mindste lille lyd fra ”koret”.
Hvorfor ikke!? Hvad er forskellen!?
Under Muhammed-krisen havde ”koret”, som nævnt, travlt med at forstå de muslimske volds- og vandalreaktioner som naturlige udtryk for Westergaards krænkende tegning, men når Jones som baggrund for sin aktion henviser til de bestandige krænkelser muslimer begår mod nationale, politiske og religiøse vestlige symboler (herunder f.eks. den helt uhørte krænkelse, det er fra muslimsk side at ville opføre et 15 etager højt islamisk bede- og kulturcenter lige opad Ground Zero), så er der ikke noget ”kor”, som mener, at hans reaktion nok er beklagelig, men dog forståelig.
Hvorfor ikke!? Hvad er forskellen!?
Udover at fordømme Jones, har ”koret” også udtalt dets frygt for muslimers reaktioner ovenpå en koran-afbrænding. Frygten går på at muslimer vil lade det gå udover amerikanske (og vestlige) soldater og alle amerikanere overalt i verden. Denne frygt er naturligvis blevet bekræftet af muslimer overalt i verden, der netop truer med at eskalere volden mod amerikanske soldater og dræbe enhver amerikaner, hvorend man finder ham/hende!! Altså dette ”kor” der har så travlt med at belære deres egne befolkninger om, at man ikke må skære alle muslimer over en kam, dette ”kor” som sætter en ære i at forfølge dem, der alligevel kommer til det, for at få dem anklaget, dømt og dæmoniseret som racister, fra dette ”kor” hører man ikke den mindste lille lyd, når muslimer på groveste vis generaliserer fra en eller nogle få personers krænkende aktivitet til voldelige gengældelsesaktioner mod alle!
Hvorfor ikke!? Hvad er forskellen!?
I stedet stikker ”koret” halen mellem benene og lægger pres på de krænkende for at få dem til at ophøre, så man ikke bliver udsat for vold fra de krænkede og ensidigt generaliserende muslimer, der som sådanne hver og en kunne dømmes for en vestlig racisme domstol! Dette pres er nu lykkedes i forhold til Jones, som bl.a. derfor har trukket sin aktion tilbage.
For frie samfund afstikker ”korets” adfærd under ingen omstændigheder nogen farbar retning/vej, idet der således kun er en destination, nemlig: Islam. Men i frygtens og ufornuftens navn er den frie verden godt i gang med bid for bid at opgive sin ytrings- og handlefrihed, for stykke for stykke at underkaste sig Islam. Læseren bedes forestille sig dette fortsætte de næste 50 år og samtidig overveje sine børnebørns livsmuligheder ved en fremskrivning af denne forudsætning …
Er det en udvikling læseren ønsker?
Michael Hammers
Dette samdrægtighedens kor udi moralsk fordømmelse, når nogen siger det mindste lille ”bøh” til verdens eneste sygeligt overfølsomme og mest selvsmagende, religion, Islam, er uforståelig. Uforståelig, når det sammenstilles med ”korets” noget sporadiske appearance eller deciderede udeblivelse, når muslimer en masse f.eks. afbrænder forskellige nationers flag. Som symbol på nationen er flaget imidlertid lige så betydningsfuldt for mange vesterlændinge, som Koranen er det for muslimer. Vi husker formentlig stadig alle, hvordan muslimer gav hele Danmark skylden for Muhammedtegningerne og brændte Dannebrog af – for ikke at tale om, deres afbrænding af dukker forestillende den danske statsminister og dronning, efter først at have gennemhullet dem med maskingeværsalver.
Hvor var fordømmelserne da?
Jo, jo de kom. Det gjorde de da - sådan drypvis henad vejen. De havde dog på ingen måde den optændte, engagerede og ensidige karakter, som vi f.eks. ser med fordømmelserne i tilfældet Terry Jones. Faktisk var det første man fordømte, ikke muslimers rasende vandalisme, men Kurt Westergaards tegning (sic!!). En tegning som ”koret” yderligere mente, gjorde muslimernes reaktioner forståelig, hvorfor fordømmelserne af samme, da de endelig kom, vel egentlig nærmere tenderede en beklagelse fremfor en fordømmelse. I den muslimske verden er flagafbrænding, dvs. dyb krænkelse af andre ikke-muslimske folkeslag, nærmest en hverdagsbegivenhed (særligt går det ud over USAs og Israels nationalsymboler), men krænkelserne, der ligger helt på niveau med Terry Jones’, frembringer ikke den mindste lille lyd fra ”koret”.
Hvorfor ikke!? Hvad er forskellen!?
Under Muhammed-krisen havde ”koret”, som nævnt, travlt med at forstå de muslimske volds- og vandalreaktioner som naturlige udtryk for Westergaards krænkende tegning, men når Jones som baggrund for sin aktion henviser til de bestandige krænkelser muslimer begår mod nationale, politiske og religiøse vestlige symboler (herunder f.eks. den helt uhørte krænkelse, det er fra muslimsk side at ville opføre et 15 etager højt islamisk bede- og kulturcenter lige opad Ground Zero), så er der ikke noget ”kor”, som mener, at hans reaktion nok er beklagelig, men dog forståelig.
Hvorfor ikke!? Hvad er forskellen!?
Udover at fordømme Jones, har ”koret” også udtalt dets frygt for muslimers reaktioner ovenpå en koran-afbrænding. Frygten går på at muslimer vil lade det gå udover amerikanske (og vestlige) soldater og alle amerikanere overalt i verden. Denne frygt er naturligvis blevet bekræftet af muslimer overalt i verden, der netop truer med at eskalere volden mod amerikanske soldater og dræbe enhver amerikaner, hvorend man finder ham/hende!! Altså dette ”kor” der har så travlt med at belære deres egne befolkninger om, at man ikke må skære alle muslimer over en kam, dette ”kor” som sætter en ære i at forfølge dem, der alligevel kommer til det, for at få dem anklaget, dømt og dæmoniseret som racister, fra dette ”kor” hører man ikke den mindste lille lyd, når muslimer på groveste vis generaliserer fra en eller nogle få personers krænkende aktivitet til voldelige gengældelsesaktioner mod alle!
Hvorfor ikke!? Hvad er forskellen!?
I stedet stikker ”koret” halen mellem benene og lægger pres på de krænkende for at få dem til at ophøre, så man ikke bliver udsat for vold fra de krænkede og ensidigt generaliserende muslimer, der som sådanne hver og en kunne dømmes for en vestlig racisme domstol! Dette pres er nu lykkedes i forhold til Jones, som bl.a. derfor har trukket sin aktion tilbage.
For frie samfund afstikker ”korets” adfærd under ingen omstændigheder nogen farbar retning/vej, idet der således kun er en destination, nemlig: Islam. Men i frygtens og ufornuftens navn er den frie verden godt i gang med bid for bid at opgive sin ytrings- og handlefrihed, for stykke for stykke at underkaste sig Islam. Læseren bedes forestille sig dette fortsætte de næste 50 år og samtidig overveje sine børnebørns livsmuligheder ved en fremskrivning af denne forudsætning …
Er det en udvikling læseren ønsker?
Michael Hammers
