Dagens leder i JP omhandler den grønne vækstdagsorden, herunder i særdeleshed den massive støtte af vindmølleindustrien.
Midt i en krisetid er det på ingen måde behageligt at være vidne til massefyringerne i vindmølleproducenten Vestas.
Udviklingen overrasker næppe dem, der med et kritisk blik har fulgt det såkaldte "vindmølleeventyr", men er åbenbart kommet som et vindstød af orkanstyrke for regeringen, der brændende ønsker at profilere sig på en rød-grøn dagsorden.
Den grønne vækstdagsorden og de titusinder af nye grønne arbejdspladser, den skulle skabe, ligner i dag stormfald.
Gennem mange år har vi på denne plads advaret imod skiftende regeringers ensidige favorisering af vindkraften.
De økonomiske vismænd har på basis af grundige analyser ved flere lejligheder gjort det samme. Ikke af modvilje mod vedvarende energi eller det forstandige i at mindske brugen af fossile brændsler, men på grund af den ensidige og eksorbitante statsstøtte til netop vindkraften uden antydning af økonomiske analyser, der på et sagligt grundlag har kunnet sandsynliggøre værdien af denne politik.
I en analyse i 2002 konstaterede vismændene således, at det meste af dansk energipolitik i 1990'erne var samfundsmæssigt urentabel. Faktisk blev samfundsoverskuddet dengang udelukkende skabt gennem kraftværkernes brug af røgrensning og mindre forurenende kul.
Igen i 2008 og så sent som i november 2011 gentog vismændene deres skepsis over for den førte energipolitik og favoriseringen af vindmøller. Alligevel hviler regeringens energiudspil "Vores Energi" tungt på vindkraften.
