Når alle danskere i disse dage modtager adgangskoden til deres nye Nem-ID og får adkomst til lønsedler, skatteoplysninger og al mulig anden information fra Det Offentlige, burde endnu et lille stykke papir havne i den elektroniske postkasse: Et borgerregnskab.
Borgerregnskabet bør indeholde samtlige pengestrømme mellem borgeren og Det Offentlige med to fede streger under resultatet. Det er sundt for borgeren at vide, om denne ligger samfundet til last eller kan regnes blandt nettobidragsyderne her til lands. Naturligvis skal regnskabet i sidste ende måles over hele livsforløbet, men der kan sagtens laves en prognose, som munder ud i en forventet fremtidig bundlinje.
Ved at liste summen af indbetalte skatter og afgifter og trække omkostningerne til pasning, uddannelse, sundhed, sociale ydelser og krisepsykologisk bistand fra vil borgeren kunne se, om han eller hun burde have god eller dårlig samvittighed.
Ved synet af det røde eller sorte tal vil borgeren bedre kunne vurdere det rimelige i at kræve mere offentlig service og højere løn fra Det Offentlige. Borgeren kan også få et vink med en vognstang om, hvorvidt regningen for en planlagt familieforøgelse bliver sendt videre til naboen. Regnskabet må give stof til eftertanke for anstændige mennesker, der enten må vælge at trække et større læs eller tøjle deres trang til velfærd.
For ikke at opskræmme gemytterne unødigt bør dokumentet forsynes med nogle fodnoter.
I den første fodnote kan dokumentet eksempelvis mane til ro: Selv om De ifølge prognosen kommer til at udgøre en konstant udgift for samfundet fra vugge til grav og således ikke har - og sandsynligvis heller aldrig kommer til - at bidrage til dette lands husholdning, skal De vide, at de fortsat har stemmeret til Folketingsvalg og lokalvalg i Danmark og derfor er sikret indflydelse på både Finanslov og serviceniveau.
Det er også rart, hvis man skal kunne sove roligt om natten, at få vished for, at regningerne nok skal blive betalt – uanset hvad. Derfor må fodnote nr. 2 indsættes: Da deres borgerregnskab p.t. er i minus, vil Deres nabo skulle betale, hver gang De trækker på velfærdsstaten.
For at forsikre borgeren om, at økonomien nok skal komme på rette spor, oplyses det i tredje fodnote: Hvis forretningen Danmark var drevet efter de samme økonomiske principper som Deres familie, ville landet i dag være dybt forgældet og afhængigt af, at vores efterkommere - i modsætning til Dem - er villige til at arbejde hårdt og producere mere end de forbruger.
Man kunne selvfølgelig også droppe fodnoterne og gå frisk til sagen: Danmark er nu i den situation, at et flertal af befolkningen er afhængigt af offentlig forsørgelse. På kort sigt kan De og flertallet stemme jer til en endnu større bid af samfundskagen. På lang sigt er økonomerne imidlertid enige om, at det vil få de ressourcestærke borgere til at anstrenge sig mindre eller forlade landet, så også De til sidst bliver fattigere end i dag.
Nej, det er meget vigtigt ikke at skræmme nogen. Borgeren skal tiltales med fornøden respekt og gerne med en personlig indledning. En sådan kunne lyde: Af Deres borgerregnskab kan vi se, at Deres samlede produktion hidtil ækvivalerer en psykisk udviklingshæmning eller fysisk funktionsnedsættelse svarende til en méngrad på 75 pct. Vore tanker og medfølelse går i den anledning til Dem og Deres pårørende. (blomster sendes i forvejen til adressen)
De værste kynikere vil indvende, at ideen om et borgerregnskab forudsætter, at staten råder over et flertal af anstændige borgere med en reel vilje til at bidrage til samfundet. Skulle det modsatte være tilfældet, vil brevet blot blive fejret med en Othello-lagkage ude i de små hjem. Man kan også forestille sig, at nettobidragsyderne vil mukke og begynde at trække på velfærdsstaten for at inkassere, hvad der rettelig tilhører dem.
Men kynikerne overser, at vi bare kan hyre et reklamefirma til at arbejde med befolkningens inderste, personlige værdier. Hvis vi ikke troede på, at virksomheders og offentlige myndigheders flot formulerede visioner og missioner havde en indvirkning på de ansattes holdninger og værdier, så ville alle disse arbejdspladser ikke ofre tid og penge på det (fnis).
Borgerregnskabet bør indeholde samtlige pengestrømme mellem borgeren og Det Offentlige med to fede streger under resultatet. Det er sundt for borgeren at vide, om denne ligger samfundet til last eller kan regnes blandt nettobidragsyderne her til lands. Naturligvis skal regnskabet i sidste ende måles over hele livsforløbet, men der kan sagtens laves en prognose, som munder ud i en forventet fremtidig bundlinje.
Ved at liste summen af indbetalte skatter og afgifter og trække omkostningerne til pasning, uddannelse, sundhed, sociale ydelser og krisepsykologisk bistand fra vil borgeren kunne se, om han eller hun burde have god eller dårlig samvittighed.
Ved synet af det røde eller sorte tal vil borgeren bedre kunne vurdere det rimelige i at kræve mere offentlig service og højere løn fra Det Offentlige. Borgeren kan også få et vink med en vognstang om, hvorvidt regningen for en planlagt familieforøgelse bliver sendt videre til naboen. Regnskabet må give stof til eftertanke for anstændige mennesker, der enten må vælge at trække et større læs eller tøjle deres trang til velfærd.
For ikke at opskræmme gemytterne unødigt bør dokumentet forsynes med nogle fodnoter.
I den første fodnote kan dokumentet eksempelvis mane til ro: Selv om De ifølge prognosen kommer til at udgøre en konstant udgift for samfundet fra vugge til grav og således ikke har - og sandsynligvis heller aldrig kommer til - at bidrage til dette lands husholdning, skal De vide, at de fortsat har stemmeret til Folketingsvalg og lokalvalg i Danmark og derfor er sikret indflydelse på både Finanslov og serviceniveau.
Det er også rart, hvis man skal kunne sove roligt om natten, at få vished for, at regningerne nok skal blive betalt – uanset hvad. Derfor må fodnote nr. 2 indsættes: Da deres borgerregnskab p.t. er i minus, vil Deres nabo skulle betale, hver gang De trækker på velfærdsstaten.
For at forsikre borgeren om, at økonomien nok skal komme på rette spor, oplyses det i tredje fodnote: Hvis forretningen Danmark var drevet efter de samme økonomiske principper som Deres familie, ville landet i dag være dybt forgældet og afhængigt af, at vores efterkommere - i modsætning til Dem - er villige til at arbejde hårdt og producere mere end de forbruger.
Man kunne selvfølgelig også droppe fodnoterne og gå frisk til sagen: Danmark er nu i den situation, at et flertal af befolkningen er afhængigt af offentlig forsørgelse. På kort sigt kan De og flertallet stemme jer til en endnu større bid af samfundskagen. På lang sigt er økonomerne imidlertid enige om, at det vil få de ressourcestærke borgere til at anstrenge sig mindre eller forlade landet, så også De til sidst bliver fattigere end i dag.
Nej, det er meget vigtigt ikke at skræmme nogen. Borgeren skal tiltales med fornøden respekt og gerne med en personlig indledning. En sådan kunne lyde: Af Deres borgerregnskab kan vi se, at Deres samlede produktion hidtil ækvivalerer en psykisk udviklingshæmning eller fysisk funktionsnedsættelse svarende til en méngrad på 75 pct. Vore tanker og medfølelse går i den anledning til Dem og Deres pårørende. (blomster sendes i forvejen til adressen)
De værste kynikere vil indvende, at ideen om et borgerregnskab forudsætter, at staten råder over et flertal af anstændige borgere med en reel vilje til at bidrage til samfundet. Skulle det modsatte være tilfældet, vil brevet blot blive fejret med en Othello-lagkage ude i de små hjem. Man kan også forestille sig, at nettobidragsyderne vil mukke og begynde at trække på velfærdsstaten for at inkassere, hvad der rettelig tilhører dem.
Men kynikerne overser, at vi bare kan hyre et reklamefirma til at arbejde med befolkningens inderste, personlige værdier. Hvis vi ikke troede på, at virksomheders og offentlige myndigheders flot formulerede visioner og missioner havde en indvirkning på de ansattes holdninger og værdier, så ville alle disse arbejdspladser ikke ofre tid og penge på det (fnis).
