I forbindelse med dagens nyheder om, at flere og flere søger SU med handikaptillæg, så føler jeg mig satans forpligtet til at komme med en enkelt kommentar. Jeg underviser på en videregående uddannelse på akademiniveau, og netop længden af uddannelsen (2 år) gør, at vi får rigtig mange af disse studerende ind på vores studier.
Selvfølgelig findes der personer, der udnytter ordningen, og det skal stoppes med det samme. Men det er faktisk min oplevelse, at langt størstedelen af de personer, der opnår handikaptillæg, støttes til at færdiggøre en uddannelse, som efterfølgende hjælper dem til at blive nogenlunde selvforsørgende. Der er dog ingen tvivl om, at jeg helst så en helt anden ordning end handikaptillæg, når det drejer sig om psykiske diagnoser. I disse tilfælde er støtte fra undervisningsstedet meget mere værd, og de kroner og ører, der benyttes på ekstra SU burde i virkeligheden kanaliseres over i hjælpetilbud, såsom psykologbistand eller ekstra støtte fra undervisere. Problemet med handikaptillægget er, at der åbnes op for spekulation i kroner og ører, på nøjagtig samme måde som SU'en gør det.
Jeg har flere gange oplevet, at studerende indskriver sig på en uddannelse, og bliver indtil de bliver sparket ud - Vi har dog ikke set dem til undervisningen, og de afleverer ingen opgaver. Det eneste, de vil have, er SU, mens de har et studiejob ved siden af. På den måde undgår de at havne på bistand og blive sat i alle mulige og umulige jobtræningsseancer. Denne andel af studerende er langt højere end den del, der uberettiget søger handikaptillæg, og er derfor i min optik et langt større problem.
Et andet problem, som det danske uddannelsessystem lægger op til, er, at man som studerende kan "prøve" en uddannelse. Man behøver faktisk ikke søge informationer om uddannelsen, for man kan prøve et semester og se, om det er "mig". Så kan man droppe ud og starte på en ny uddannelse. Dette uden de helt store problematikker i forhold til de danske SU-regler. Ja bevares, du bruger nogle klip, men det helt store spild af penge er de brugte studiepladser, der bliver spærret og betalt for af staten. Et semester for en studerende kan sagtens koste staten 50.000 i taxameterpenge, som er spildt på en studerende, der bare lige vil "prøve".
Derfor er Liberal Alliances forslag om at fjerne loftet for studerendes indtjening helt ude i hampen, hvis det ikke følges op af en ændring af SU-reglerne. Igen åbnes der op for regler, hvor enhver - Selv undertegnede - Kan indskrive sig på en uddannelse og modtage SU, mens man arbejder. De nuværende regler på videregående uddannelser umuliggør, at vi smider studerende ud før til en eksamen, hvilket på mange uddannelser vil betyde ét års SU, før vi som uddannelsesinstitution kan smide den studieinaktive på porten. Imens har han spærret en studieplads og hævet sin SU.
Jeg vil derfor gerne foreslå Liberal Alliance at overveje mine egne idéer til ændringer i SU-systemet. Lad SU være et rentefrit lån, der eftergives når eksamenerne bestås. På den måde fastholder vi den danske model for SU'en, altså at danske studerende betales for at få en uddannelse. Men hvis man som studerende ikke er sin opgave voksen. F.eks. ikke vælger sit studie med omhu, eller dropper ud før tid på grund af, at man hellere vil lave noget andet, så skal man betale sin SU tilbage til staten. Med denne ændring kan man ophæve loftet for indtjening ved siden af SU'en, idet det ikke er nok bare at være indskrevet, man skal reelt være aktiv på studiet.
De afledte effekter skulle gerne være, at vi får mere målrettede studerende, der ikke shopper mellem uddannelser. Vi skulle gerne få renset ud i de studerende, der går på SU, fordi det er nemmere end at gå på bistand. Og så kan en ændring som denne bruges i en fastholdelsespolitik på uddannelsesinstitutioner, idet det bliver sværere for studerende bare at kaste håndklædet i ringen, hvis de kommer bagud på studiet. Hvis de potentielt skal betale SU tilbage, så kan det få en motivationseffekt, således de studerende der potentielt ville droppe ud i stedet tager sig sammen og får færdiggjort deres studie.
Hvis vi på denne måde ændrer SU-systemet, så vil vi ikke kun spare penge på SU'en, vi vil også spare penge på studerende, der shopper. Studerende der spærrer studiepladser uden reelt at være interesseret i studiet, og vi vil forhåbentlig få en højere færdiggørelsesgrad.
Handikaptillægget skal ændres til ikke at udløse kroner og ører, men derimod at udløse hjælp. Det er vigtigt, at vi reelt hjælper de, som trænger. Min holdning er dog, at ekstra penge ikke er den hjælp, som studerende med f.eks. psykiske handikaps har brug for. De har brug for hjælp fra undervisere, studievejledere og evt. tilknyttede professionelle behandlere. På den måde kan de også hjælpes videre på en mere hensigtsmæssig måde, og på den måde undgår vi et system, der åbner op for mig-mig-tænkning.
