Skat er blevet en følelse der gør blind
For rigtig mange er det helt utænkeligt, nærmest landsdiskriminerende at ønske lavere skat. Skat er blevet til en følelse af at gøre noget godt I Danmark. For rigtig mange jeg kender, siger man med stolthed – “Jeg betaler min skat med glæde”, Underforstået, jeg er en af dem, der ønsker at give til andre, altså er jeg et godt menneske. Et godt menneske … lad den lige stå lidt. Vi har altså at gøre med meget stærke kræfter. Skat er ikke længere blot en måde at fordele ressourcer på, men en stærk identitetsskabende faktor I forhold til vores selvforståelse.
Derfor er det næsten umuligt at trænge igennem med de helt klare og tydelige tal, der burde tale for sig selv. Selvidentitet og “feel good” følelser star I vejen.
Det betyder også, at skat ikke er noget de fleste forholder sig faktuelt til, man forholder sig eksemeplvis ikke til skatteniveauet og procentsatsen, men blot til hvorvidt man ønsker at bibeholde vores skattetryk eller ej. At vi har et af verdens højeste skattetryk bliver bare en sidebemærkning, som er omsluttet af den gode følelse,” jeg gør noget godt og er også glad for det jeg får for pengene, og indtil videre er det jo gået meget godt”.
Man glemmer bare det helt relevante spørgsmål – Er der en grænse for hvor højt skattetrykket kan være relativt til udlandet? Hvad er konsekvenserne? Er det virkelig muligt, hvis man er humanist og I hjertet virkelig ønsker at gøre noget godt, at mene at en skat på 40 % er en god idé?
Ja det er det - en skattereform er absolut nødvendig for at vi kan skabe vækst, så vi har råd til velfærden i fremtiden, hvor vi bliver langt flere ældre og færre unge. Det er påpeget I adskillige rapporter og af erhvervsliv over en kam. Det er den eneste reelle mulighed for at sikre vores konkurrence evne – Sikre at vi får en realvækst, baseret på at skabe noget værdifuldt, som vi kan og gør bedre, end dem vi er I konkurrence med. Via lavere skat øger vi incitament for bade den enkelte og for virksomhederne og vi giver mulighed for at have konkurrencedygtige lønninger, som kan konkurrere med udlandet, så vi kan bibeholde jobs I Danmark. Bibeholde jobs og dermed sikre velfærden.
Hvad vil den stærkt identitetsskabende jeg er for skat følelse, nu sige til argumentet om vækst. De vil sige; “Vækst, siger du .. lige nu stopper vi væksten, ved netop at begrænse det offentlige forbrug, så vi må øge skatterne så vi kan stimulere til øget offentligt forbrug” Og puh ha, nu var der lige en følelse mere vi kunne gemme os bag, så når jeg er såkaldt god, så er jeg samtidig med til at øge væksten = dobbelt god og flere “feel good” følelser. Dejligt, så slap jeg også for den bekymring.
Faktum er bare, at stimuleret vækst, I højere grad er midlertidig, da det ikke tager udgangspunkt I realbehov og realopbygget kompetencer. Når byggerierne står færdige, er der ikke en ny virksomhed der kan vækste selvstændigt. Offentlige investeringer vil altså alt andet lige tendere til følelsen af at tisse I bukserne, det varmer en kort stund for så at blive iskoldt. Prøv bare at tale med irerne om det.
Jeg siger ikke at offentlige investeringer periodisk ikke kan have en gavnlig accellerationseffekt, men det er meget midlertidigt, og det kan IKKE være basisgrundlag – Lige nu er Danmark I stærk konkurrence, skatten ER et af de vigtigste instrumenter så vi kan sikre fremtidig vækst, velstand og arbejdspladser.
For at finde de 80 milliarder kroner, det vil koste at finansiere skattelettelserne krone til krone vil jeg henvise til Liberal Alliances hjemme side eller tidligere klumme at Thomas Køhler om emnet her på 180 grader. Det kan sagtens lade sig gøre, uden det kommer til at gøre rigtig ondt, HVIS vi rykker nu.
Til kamp for realarbejdspladser I Danmark – The real feel good feeling....!
– Betina Strøm Nielsen – Folketings kandidat I København Omegns storkreds - LA
