Mens vælgerne venter på fremlæggelsen af Socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis 2020-plan, er det tydeligt, at euforien og optimismen bobler hos oppositionen.
Og det med god grund. De seneste meningsmålinger har vist et sikkert flertal i rød favør. Oppositionen bliver båret frem på en bølge af utilfredshed med regeringens spareiver og gaver til de forkerte grupper.
Dette kombineret med Venstre og Konservatives personsager, finanskrisens efterveer og snakken om metaltræthed, ja så har oppositionen ingen grund til at skjule begejstringen eller vente med at udvælge de mest miljørigtige ministerbiler.
Oppositionens selvtillid hviler umiddelbart ikke på et detaljeret og gennemarbejdet politisk program. Det har hidtil vist sig, at politikken ikke behøver være klar for at gå frem i meningsmålingerne.
Spørgsmål som hvordan dét med de 12 minutter hænger sammen, om boligskatten bliver hævet, eller om der kommer kvindekvoter til erhvervslivet, bruges der ikke meget tid på at forklare til vælgerne.
Tiden bruges i stedet på at rådføre sig med tidligere amerikanske spindoktorer, udarbejde dødslister over embedsstanden og lave hemmelige aftaler med fagbevægelsen.
Oppositionen bedyrer, at der skal sættes en ny kurs for Danmark. Og holdet er på plads. Ud af et par og tyve nye ministre er det dog kun en enkelt, der tidligere har prøvet kræfter med en ministerpost.
Oppositionens svar på et nyt ministerhold vil være flasket op i ungdomspolitik og stort set strøget direkte fra universitetet ind i Folketingets bløde sæder. Et ungt hold med universitetspapirerne i orden og nu helt parat til ministerbiler.
Alt i alt ser vejen ud til at være banet for oppositionens fremmarch mod magten.
Selvsikkerheden har indfundet sig, de rigtige catch-frases er formuleret af smarte reklamefolk, og lokalerne er booket på de rigtige in-steder til valgaftenen. Så mens oppositionen allerede planlægger sejrstalerne, kan vælgerne så i mellemtiden overveje, om de også synes, sejren allerede er hjemme?
(som bragt i FS d.29-04-2011)
