Sandheden om Thorning-Gate: Spekulation i fed skattefidus

Havde Thorning-Gate omhandlet enhver anden familie eller virksomhed havde den samlede venstrefløj stået på nakken af hinanden og råbt: Luk hullet

Afskaf_skatten

19/09/2010

Havde Thorning-Gate omhandlet enhver anden familie eller virksomhed havde den samlede venstrefløj stået på nakken af hinanden og råbt: Luk hullet.

For det er hvad det er. Et hul i Kildeskatteloven. En fed skattefidus. Og fidusen er at gifte sig og få børn med en udlænding som fortsat jobber i udlandet. For Kildeskatteloven tager udgangspunkt i kun at plukke danske statsborgere i skat, selv når de er fraflyttet landet eller får job i udlandet.

Derfor blev golfspilleren knaldet, trods at han ligesom Thornings mand tjener sine penge i udlandet men har sine livsinteresser i Danmark. Fordi han er dansker, og har som sådan tidligere har været skattepligtig i Danmark. Han slipper aldrig af med sin skattepligt i Danmark, heller ikke selv om han opholder sig mindre end 180 dage om året i landet hvilken han gjorde uden at det afgjorde sagen til hans fordel. Ikke så længe han har livsinteresser af betydning i Danmark kan han undslippe.

For Thornings mand, som er englænder, forholder det sig anderledes. Da han ikke er danske spiller livsinteresser ikke nogen betydning i den gældende fortolkning af Kildeskatteloven. Kun hvis han opholder sig mere end 180 dage om året i Danmark bliver han skattepligtig.

Det er selvsagt et hul i loven, en fed skattefidus, som venstrefløjen ellers normalt gerne ser lukket. Næste gang Thorning er i tv-avisen kan man måske spørge hende om hun vil arbejde for at lukke dette hul. For der er ingen grund til at hendes mand ikke skal betale skat i Danmark. Både hans kone og børn subsidieres af de danske skatteydere.

Skal man gætte på at Thorning og hendes mand ikke helt frivilligt vil give afkald på denne fede skattefidus. Selvfølgelig vil de tælle weekender og sikre at han ikke opholder sig mere end 180 dage i Danmark. For ingen betaler de høje danske skatter hverken med glæde eller frivilligt hvis man kan undgå det. At hun så i andre sammenhænge, når det er opportunt, sjusket lyver overfor myndighederne (som kan give op til 4 måneders fængsel), bekræfter os kun i hvorfor denne sag uanset udfald er og forbliver en belastning for rød blok.

For alle andre end netop for rød bloks statsministerkandidat ville denne sag ikke være noget hjem at skrive om. Men for Thorning er og bliver det en sag der aldrig går væk.

På samme måde som Thornings flytning af datter til privatskole, viser sagen at der ingen sammenhæng er mellem det hun siger og hvordan hun handler. Det er for mig og for vælgerne det der giver mest utroværdighed.

Men behold hende bare. Så undgår vi også at Ole Sohn bliver minister.

Kilde: