Enhedslisten har nu præsenteret sine hovedkrav til en kommende skattereform, og endnu engang er der tale om krav som regeringen med sikkerhed ikke vil kunne indfri.
Som det væsentligste forlanger Enhedslisten, at ingen arbejdsløs, ingen folkepensionist og ingen SU-modtager må tabe på regeringens skattereform, og dermed har regeringen allerede fra start placeret sig pænt i baghjul.
Man må formode, at Enhedslistens krav gælder fra regeringens dannelse, og de allerede indførte tiltag har allerede påført de nævnte grupper væsentlige tab. Øgede afgifter rammer de nævnte grupper hårdt og det samme gælder konsekvenserne af energiforliget.
Dem der tror, at dette er starten til regeringens endelig kan imidlertid godt tro om igen. Ligesom regeringen har sin finansieringsklausul, som effektivt sætter alle deres løfter ud af kraft, har Enhedslisten deres røde klausul, som sikrer at der for alt i verden ikke må udskrives valg, hvis det kan give magten tilbage til blå blok. Men er der noget, der er sikkert, så er det, at et valg nu vil sparke S og SF ned fra regeringstaburetterne - og derfor kommer der ikke noget valg, i det mindste med Enhedslisten stemmer.