EU-parlamentarikeren, Jens Rohde, er i øjeblikket i stærk modvind, fordi han har sammenlignet oppositionens økonomiske politik med en pornovideo, hvori en sortklædt mand rev tøjet af tilfældige kvinder på åben gade.
Politisk korrekthed
Politisk ukorrekt er, hvad mange mener om, Rohdes sammenligning. Politisk korrekthed er efterhånden et begreb, som overskygger vor alles hverdag. Det er politisk ukorrekt at ryge en smøg, spise på McDonalds, køre i en benzinslugende sportsvogn og åbenbart at se en pornovideo. Der har altid været en form for politisk korrekthed, før kunne man dog bare kalde den for ”normer og almen dannelse”. Men den moderne politiske korrekthed er i stort omfang blevet skabt på baggrund af socialismen og den tilhørende adfærdsregulering. Personligt mener jeg, at Jens Rohde har god humor, og det skal han have lov til at have – og jeg vil til hver en tid forsvare hans ret til at sammenligne politikere og deres politik med pornovideoer.
Frihed
Jeg plejede at definere det modsatte af frihed som fangenskab. Men jeg har efterhånden erfaret, at det modsatte af frihed er politisk korrekthed, for hvordan kan vi mennesker påstå, at vi er frie, når alt vi gør, er at leve efter Folketingets og sundhedsministeriets forskrifter? Jeg citerer Simon Emil Ammitzbøll fra hans tale ved Liberal Alliances landsmøde:
”Hvornår er Big Mother-staten tilfreds? Jeg er bange for, at venstrefløjen og Big Mother-staten først er tilfreds, når vi alle sammen står tidligt op, børster vores perfekt rettede og hvide tænder, spiser en klid og spelt bolle, husker at spise 600 gram frugt og grønt hver dag, tager en akademisk uddannelse, får 2,1 barn, så vi reproducerer os selv, afleverer de selvsamme børn i den kommunale vuggestue, husker at hente dem tidligt, at vi har et perfekt BMI, en tilfredsstillende IQ, og i øvrigt husker at gå tidligt i seng, så vi er friske igen, når vi skal bruge endnu en dag på at sikre statens umættelige indtægtsbehov.”
Lykken er at leve livet, som man selv vil. De 176 (inkluderer ikke Liberal Alliances tre medlemmer) folketingsmedlemmer på Christiansborg har hverken ret til, ej heller muligheden for, at lovgive sig til en opskrift på lykke.
Jeg har prøvet at ryge, jeg spiser gerne på McDonalds engang imellem, jeg kunne købe en økonomisk japansk bil i stedet for min tørstige italiener, og jeg har også set en pornovideo. Men jeg har et godt liv, og jeg agter at give andre muligheden for at leve livet, som de vil, frem for at påtvinge dem en bestemt livsstil igennem forbud og afgifter.
Lad den, der er uden synd, kaste den første sten.
