Gang på gang kan man høre Konservative og Venstre-folk brokke sig over, at Liberal Alliance er efter dem. De kan ikke forstå, hvorfor Liberal Alliance ikke bare samarbejder med Venstre og de Konservative i kampen mod venstrefløjen. Man kan sågar høre medlemmer, som giver Liberal Alliance skylden for, at venstrefløjen i meningsmålinger kan danne regering.
Det er ellers ikke særlig svært at forstå, at Liberal Alliance angriber den borgerlige regering. Efter næsten ti år med en borgerlig regering er der kun en følelse tilbage hos liberale: skuffelse.
Jeg gik selv på handelsskole, da Anders Fogh Rasmussen og Venstre vandt valget i 2001. En uge inden valget havde jeg spurgt min lærer, som stillede op for Venstre, om han troede, at Anders Fogh kunne vinde folketingsvalget. Han vurderede, at Poul Nyrup var en alt for stærk statsminister, og Danmark var et alt for socialistisk land til liberale reformer.
Venstre vandt dog valget, og jeg husker tydeligt, da Anders Fogh Rasmussen stod på Færgen Sjælland til Venstres valgfest og blev hyldet af en masse Venstre-folk. Som de fleste andre unge liberale fik man en fornemmelse i maven af, at nu ville der ske noget. Stemningen var fantastisk i den borgerlige lejr. Nu ville den danske velfærdsstat blive skåret ned, og man ville se et hav af liberale reformer.
Der skulle dog ikke gå lang tid, før man var klar over, at én ting var flotte liberale ord – en anden ting er politik.
Som de fleste andre unge drenge, der går på handelsskole, brugte jeg meget af tiden på at oddse. Vi spillede alle sammen hos udenlandske bookmakere, fordi oddset var alt for dårligt hos Dansk Tipstjeneste (i dag Danske Spil). Vi var sikre på, at nu kunne vi snart spille lovligt hos udenlandske bookmakere. Dansk Tipstjeneste ville miste deres monopol på spil i Danmark, fordi flere Venstre-politikere havde forslået en liberalisering af markedet for bookmaking. Det blev ved snakken. Tre år senere gennemførte Venstre en stramning af den danske spillelovgivning, og det var en kæmpe sejr for det danske spillemonopol. Hovedarkitekten bag stramningen var daværende idrætspolitiske ordfører Leif Mikkelsen ( i dag LA). Leif Mikkelsen var tidligere formand for Dansk Tipstjeneste, og pludselig virkede det hele knap så ideologisk.
Det eneste, Venstre-folk kunne snakke om, var skattestop. For liberale, som gerne ville have haft reformer, virkede det uambitiøst. Vi levede i det land i verden med verdens anden højeste skattetryk (i dag verdens højeste), og alligevel var der ikke plads til skattereformer. Regeringen sagde, at man skulle have tålmodighed, og at der var ikke tid til reformer lige nu. Senere fandt man ud af, at der aldrig var tid til reformer, og hvis politikere ikke kan finde tid til reformer i deres nutid, så finder de det heller ikke i fremtiden.
I stedet kom der en masse nye forbud. Hver gang man tændte for fjernsynet for at se nyheder, så blev der indført et nyt forbud. Det var så slemt, at man blev helt overtroisk og prøvede at undgå at tænde for nyhederne, for så ville der sikkert ikke komme flere forbud. Desværre kunne ens fjernsynsbetjening ikke slukke for Christiansborg.
Der kom flere forbud. Reformer udeblev. Skuffelsen var stor. Fornemmelsen i maven forsvandt.
Det liberale svigt skabte det lille liberale parti Liberalisterne. Jeg kom til at opleve det lille liberalistiske parti helt tæt på. Jeg boede sammen med formanden for Liberalisterne Ungdom (LU) i København. Det, der kendetegnede medlemmerne af LU, var, at de sikkert ligeså godt kunne have været medlem af Venstre Ungdom, men der var en frygt for, at man bare ville ende ligesom de der frygtelige Venstre-politikere, som skiftede mening med det samme, de gik fra Venstre Ungdom til Venstre. LU København kan nok bedst sammenlignes med en hyggelig lille ølklub. Men det ændrede ikke på, at Liberalisterne var et symptom på knuste liberale drømme om reformer.
Selv når man snakkede med liberale fra Venstre, var der ingen af dem, der troede på, at der pludselig ville komme reformer. Der var ingen reform eller ideologisk optimisme længere. Det eneste, debatten handlede om, var, at det hele ville være meget værre, hvis de røde kom til.
Den helt store ændring kom, da Ny Alliance skiftede navn til Liberal Alliance. Liberalisterne blev en del af Liberal Alliance. I starten fik Liberal Alliance det svært, men i dag er partiet gået fra nærmest ikke at eksistere i meningsmålingerne til at være et seriøst parti. Pludselig var der igen et parti, som krævede reformer. Det var en optimisme, som liberale længe havde manglet. Venstre og de Konservative aner stadig ikke, hvad der ramte dem. De havde fuldstændig glemt, at den slags optimisme findes. Regeringen havde mistet grebet om mange unge liberale. Det skete allerede inden, at Liberal Alliance eksisterede. Tidligere var der blot ikke noget alternativ til regeringspartierne.
Hos Liberal Alliances Ungdom (LAU) kan man især mærke forskellen fra tidligere. I LAU er der en masse unge, som tror på, at reformerne nok skal komme, hvis Liberal Alliance får nok mandater til at være tungen på vægtskålen for en borgerlig regering.
Når jeg er til liberale arrangementer, kan jeg mærke den samme liberale gejst blandt Liberal Alliances unge, som der var blandt unge, dengang Venstre var i opposition. De vil have, at du skal blive medlem af deres ungdomsparti og moderparti, fordi det kun er dem, der kan redde Danmarks fremtid. Deres retorik henvender sig især til Venstre-folk. Flere gange har jeg siddet og observeret en salgsrekrutteringstale fra en LAU’er over for en VU’er. Det, der har slået mig, er, at LAU’erne har en tro på, at deres parti er det eneste rigtige, hvis man vil have liberale reformer. Liberale fra VU nævner altid, at de hellere vil ændre tingene indefra, og det er skræmmende tæt på, at VU’eren nærmest siger undskyld for stadig at være medlem af Venstre Ungdom. Det er lang tid siden, at jeg har mødt en liberal fra Venstre, som har prøvet at rekruttere andre liberale til deres parti.
Liberale, reformvenlige unge har en fornemmelse i maven af, at Liberal Alliance kan føre til noget stort. Alle steder hvor du møder unge Liberal Alliance-tilhængere kan du nærmest se på dem, at de tænker: ”Nu sker der noget.”
