Når samfundet kører af sporet - Ayn Rand

Hvor er det dejligt når man bliver mindet om bogen "Og Jorden Skælvede" af mennesker der har læst/genlæst den

Jørgen Olsen

01/05/2012

Hvor er det dejligt når man bliver mindet om bogen "Og Jorden Skælvede" af mennesker der har læst/genlæst den.

Renee Taylor har netop læst bogen og i ren frustration kastede hun den mod væggen. Var det fordi hun var utilfreds med indholdet eller var det den afslørende realisme i bogens skildring af et samfund der er kørt af sporet?

Her lidt fra anmeldelsen og årsag til hendes frustration:

..."Som Rand karakteriserede i "Og Jorden Skælvede" er "offentligheden" blevet en befolkning af sløve robotter, ikke i stand til selv at kunne tænke. Der er regeringstiltag for at diktere vore handlinger helt ned til, hvor meget salt der skal på vore bagte kartofler. Det frie initiativ er kollapset under vægten af regeringsregulativer, fagforeningskrav og skatter. Indkomster omfordeles mellem de som skaber dem og snylterne gennem "skatter", "gebyrer og bøder." Det "gratis" betalte uddannelsessystem har skabt, ikke uafhængigt tænkende, foretagsomme studerende, men en generation af "progressive" får der mumler et mantra om 'stor regering.'

Det er denne absurditet og virkelighed vi er blevet til på nationalt og industrielt plan som så mange fokuserer på når de læste "Og Jorden Skælvede." Imidlertid var det en anden facet at historien der gjorde at bogen blev kylet med raketfart mod dagligstuens væg, og fik min gravhund til at søge skjul. Bogen er fyldt med karakterer der er et produkt af regeringen, skolerne, universiteterne og indoktrineringen gennem medierne som giver sløvhed. Philip Reardon troede, sammen med sin mor, at han havde ret til sin "retmæssige del" af sin brors indkomst, udelukkende af den grund at han mente han havde "ret" til Henry Reardons velgørenhed."
Her på en 1. maj ville det have været dejligt om de røde  l. maj talere havde læst denne bog, så deres afsporede bemærkninger om klassekamp og kapitalisme kunne være undgået.

Kilde: